Miljøminister Lea Wermelin hilser anbefalinger fra OECD velkommen

En grundig evaluering af dansk miljøpolitik og 44 anbefalinger om nye tiltag er netop blevet afleveret af OECD til den danske regering. Miljøminister Lea Wermelin modtog anbefalingerne på Danmarks vegne og hilser anbefalingerne velkommen.

For tredje gang har OECD afleveret en evaluering af dansk miljøpolitik. Det er nu cirka ti år siden, at OECD sidst foretog en evaluering. Evalueringen er netop blevet overdraget til miljøminister Lea Wermelin.

"Hvis evalueringen var en eksamen, er der ingen tvivl om, at vi er bestået. Der er ros for vores omstilling af energisektroen, vores evner til at skabe samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og civilsamfund, og vores mål om at skære CO2-udledningen med 70 procent i 2030 er også blevet bemærket", siger miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelse.

Sammen med evalueringen er OECD kommet med 44 anbefalinger til, hvordan dansk miljøpolitik kan videreudvikles. Det er blandt andet anbefalinger om at udvikle en biodiversitetsstrategi, gøre det yderste for at reducere drivhusgasudledningerne inden 2030, fortsætte med at reducere udledningen af kvælstof samt at reducere partikelforureningen.

"Nok er vi samlet bestået i dag, men evalueringen viser også områder, hvor vi ikke er bestået. Vi får ikke ret pæne karakterer, når det eksempelvis gælder biodiversitet, affald, luftforurening og vandmiljø Det er vi naturligvis opmærksomme på i regeringen, og vi er fuld gang med at sætte en ny grøn kurs for Danmark. I den bevægelse kigger vi naturligvis også på anbefalingerne fra OECD", siger Lea Wermelin.

Oversigt over OECD’s 44 anbefalinger til Danmark:

1: Gøre det yderste for at opnå målet om yderligere reduktion af klimagasudledninger frem mod 2030.

2: Udvikle en vision for et CO2-neutralt (carbon neutral) Danmark i 2050.

3: Reducere ammoniakforureningen, så Danmark overholder internationale forpligtelser.

4: Reducere partikelforureningen.

5: Begrænse grænseoverskridende forurening fra international skibstrafik.

6: Opdatere biodiversitetsstrategi og fastsætte kvantitative delmål for beskyttede områder og korridorer baseret på det grønne Danmarkskort.

7: Sikre tilstrækkelig offentlig finansiering for at sikre biodiversitetsskov og evaluere klimaeffekten af skov.

8: Udvikle en strategi for sammenhængende naturarealer.

9: Reducere nitratforurening til kystområder og vurdere effekten af målrettet regulering for udledning af lattergas (N2O).

10: Forebygge pesticidforbrug omkring drikkevandszoner.

11: Udbrede brugen af task forces til at opbygge kommunal kapacitet inden for miljøforvaltning.

12: Udbygge rådgivning til kommunerne om implementeringen af miljølovgivningen.

13: Analysere opskalering af jordopkøb og omfordeling af miljømæssigt værdifulde landbrugsarealer under den multifunktionelle jordfordelingsfond.

14. Overveje at gøre samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger obligatoriske i forbindelse med regeringsbeslutninger, hvor det vurderes at der kan være signifikante miljømæssige påvirkninger. Og tilsvarende i forbindelse med reguleringsmæssige konsekvensvurderinger (RIA). De samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger skal baseres på vejledningen til samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger fra 2017.

15: Overveje selvstændigt at kvantificere effekten i andre lande ved gennemførelsen af cost-benefit analyser af dansk miljøpolitik, for eksempel sundhedsgevinster i nabolande som følger af danske luftforureningsinitiativer.

16: Etablere ’level playing field” for virksomheder ved at sikre, at kommuner bruger tilskyndelses- og håndhævelsesvirkemidler baseret på ens kriterier.

17: Forøge brugen af Dansk MiljøAdministration for at opnå en bedre indsigt i manglende efterlevelse hos virksomheder.

18: Simplificere miljølovgivningen for at fremme håndhævelse og efterlevelse.

19: Bruge grønt nationalregnskab som grundlag for beslutninger og udvikle indikatorer og statistik for verdensmålene.

20: Reducere forskellen i energiafgifterne for henholdsvis husholdninger og erhverv (produktionsprocesser) for at give mere ensartet incitament til at reducere energiforbruget og reducere CO2-udledningerne. Fortsat indsats for at understøtte elforbrug frem for fossile brændsler.

21: Tilpasse transportbeskatningen så den målrettes skadesomkostningerne – herunder i forhold til trængsel.

22: Sikre at den eksisterende støtte er teknologineutral og udfase subsidier til fornybare energiteknologier efterhånden som de bliver økonomisk konkurrencedygtig.

23: Løbende evaluere effektiviteten og nødvendigheden af biogassubsidier samt sikre synergi mellem biogas og næringsstofpolitik.

24: Mobilisere private investeringer i CO2-fangst og lagring.

25: Støtte og sikre kontinuitet i forskning og udvikling inden for energi og miljø.

26: Benytte udviklingsbistand til at fremme private investeringer i projekter, der fremmer bæredygtig udvikling, uden det går på kompromis med almindelig udviklingsbistand.

27: Betaling for husholdningsaffald baseret på volumen eller vægt.

28: Fremme forskning og udvikling inden for affaldssorterings- og genanvendelsesteknologier.

29: Udvikle politikker for at minimere brug af engangsprodukter, såsom plast.

30: Reformere den kommunale affaldshåndtering på en måde, som giver virksomhederne fleksibilitet til at vælge, hvor de skal forbrænde deres brændbare affald.

31: Harmonisere kriterier for sortering og indsamling af husholdningsaffald på tværs af kommuner og overveje at skabe samlede affaldsmarkeder for genanvendeligt affald.

32: Understøtte cirkulært produktdesign ved at indføre modulering af gebyrer i udvidede producentansvarssystemer.

33: Stimulere cirkulært design og støtte virksomheder i etablering af tilbagetagningsordninger og cirkulære forretningsmodeller.

34: Fremme frivillige aftaler mellem erhvervslivet og regeringen omkring cirkulær økonomi.

35: Frivillige initiativer og pilotprojekter for at reducere "downcycling” inden for byggeri, tekstil og plast.

36: Finansiering til at udvikle data til den cirkulære økonomi.

37: Øget overvågning af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i grundvand, øget overvågning af overfladevand og i forhold til nye forureningsstoffer.

38: Styrke biomonitorering for at fremskaffe bedre viden om menneskers faktiske eksponering for hormonforstyrrende kemikalier og mulige effekter på menneskers sundhed.

39: Gennemføre vurderinger af effekten af Kemiindsatsen og udvikle indikatorer.

40: Bedre udnyttelse af PRTR data til at spore trends i udledninger og benchmarking blandt virksomheder.

41: Fortsætte med at identificere nationalt prioriterede områder for styrket kemikalieforvaltning og udføre en aktiv rolle på EU-plan.

42: Kommende reduktion af REACH registreringsgebyret i forhold til finansiering i Danmark.

43: Overholdelse af reglerne for højrisikokemikalier i produkter i forhold til import og e-handel.

44: Effektiviteten af nye virkemidler for at styrke akutberedskabet for risikovirksomheder omfattet af EU’s Seveso III direktiv
 

Emneord

politik

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle