Miljømyndighed nikker til stor udvidelse af slagteri

Tican kan få lov at gå videre med stor udvidelse af slagteriet i Brørup. Godkendelse afslører desuden, hvor stor kapaciteten på slagteriet bliver.

Ticans store udvidelse af slagteriet i Brørup har fået et vigtigt grønt lys frem mod en realisering.

Miljøstyrelsen har nemlig ikke fundet anledning til at afvise projektet ud fra en miljømæssig betragtning, og derfor kan projektet køre videre.

Det er en ganske stor investering, Tican er i gang med at realisere i Brørup, hvor man bl.a. vil udvide flaskehalse, installere robotter og bygge indfrysningsanlæg.

Prisen på udvidelsen er ukendt, men tidligere har det været fremme, at der er tale om et trecifret millionbeløb.

Markant større kapacitet

Slagteriet har dog ikke selv ville afsløre, hvor stor kapaciteten bliver efter udbygningen, men det løfter miljøgodkendelsen nu lidt af sløret for.

Her fremgår det nemlig, at Tican udvider kapaciteten fra 36.000 svin pr. uge til 47.500 ditto.

Fra start vil man nok næppe udnytte kapaciteten til fulde. Tidligere har adm. direktør i Tican Fresh Meat Niels Jørgen Villesen udtalt til LandbrugsAvisen:

"Vi skulle gerne kunne få flere grise igennem, når det står færdigt. Vi har fået forespørgsler fra en del leverandører, der gerne vil producere liddt mere over den sidste del af året og 2022. Det drejer sig om nogle få tusinde grise om ugen".

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle