At styrelsen vil undersøge sprøjtemidlerne betyder dog ikke, at man frygter, at der er noget farligt i de midler, man bruger i landbruget.
En udskældt gruppe af flourstoffer har været på alles læber i de sidste dage. Der er selvølgelig tale om PFAS, der er mistænkt for at føre til en lang række sygdomme som leverskader og kræft.
Senest er PFAS ikke blot blevet fundet i græssende kvæg, men også i de økologiske æggeblommer, og faktisk viser det sig, at PFAS findes overalt omkring os.
De menneskeskabte stoffer bruges i alt fra non-stick belægninger på stegepander og i regntøj – og der er endda spor af stofferne i vores drikkevand.
Nu vil Miljøstyrelsen undersøge landbrugets sprøjtemidler for op mod 12.000 forskellige PFAS-stoffer.
Det skriver Altinget.
Hidtil har PFAS ikke været koblet til plantebeskyttelsesmidlerne, men amerikanske studier har for nylig peget på, at PFAS-stofferne kan blive spredt via sprøjtemidlerne.
Kontorchef i Miljøstyrelsen Maria Sommer Holtze understreger, at det, at man sætter gang i en undersøgelse ikke er det samme som at sige, at man frygter, at der er noget farligt i de pesticider, der bliver brugt.
- Det er vigtigt at forstå, at PFAS er en kæmpe stofgruppe. Og at der er forskel på, hvor miljø- og sundhedsskadelige stofferne er, siger Maria Sommer Holtze.
Der er ikke noget forbud mod den generelle gruppe af PFAS-midler, men for fire specifikke stoffer, blandt andet PFOS, altså med O, er der allerede vedtaget et forbud med en ekstra lav grænseværdi.
Derudover er Danmark gået sammen med Tyskland, Holland, Norge og Sverige for at forsøge at få PFAS-stofferne forbudt i hele EU.
/kold
