Millionindsats for fjord fortsætter trods klare forbedringer af vandmiljøet

Miljø- og fødevareministeren noterer sig, at vandmiljøet i Ringkøbing Fjord er forbedret, men indsats til 70 mio. kr. bliver ikke stoppet.

Vandmiljøplanerne for Ringkøbing Fjord bliver ikke stoppet.

Det siger miljø- og fødevareministeren, efter Landbrug & Fødevarer har opfordret til at stoppe de kommende planer for fjorden, der har forbedret sin tilstand betragteligt, skriver JydskeVestkysten.

Indsatsen for Ringkøbing Fjord kommer til at koste 70 mio. kr., men nye tal viser, at klorofylkoncentrationen i fjorden er faldet til under grænseværdien, mener L&F, som dermed påpeger, at pengene kan spares.

Minister Jakob Ellemann-Jensen (V) er glad for forbedringen og tilskriver landbruget en del af æren, men mener ikke, det er nok til at stoppe indsatsen.

"Det er meget positivt, at der for ålegræs kan ses en fremgang i tilstanden i Ringkøbing Fjord. Dette bekræfter, at det mangeårige arbejde med at forbedre vandmiljøet har haft en effekt, blandt andet takket være indsatsen fra landbruget", siger Jakob Ellemann-Jensen til JydskeVestkysten og tilføjer:

"De seneste overvågningsdata viser, at fjorden har det bedre, men dog desværre ikke endnu er i god miljømæssig tilstand".

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle