Millionkampagne mod mælkeproduktion betalt af hemmelig donor

Anima ruller det tunge skyts ud i flere dagblade, hvor organisationen kritiserer dansk mælkeproduktionen. Kampagnen er blevet mulig via en donation i millionklassen.

Anima kører i disse dage en større kampagne i flere danske aviser, hvor de stiller sig kritisk overfor dansk mælkeproduktion.

Blandt andet har de spurgt Arla, hvorfor de ikke er mere åbne omkring produktionen, og senest har Anima udlovet en dusør på 50.000 kr. til en landmand, der vil lade dyreværnsorganisationen filme sin produktion.

Kampagnen kører som helsideannoncer i Jyllands-Posten, Politik og ni aviser under Jysk Fynske Medier, og udgør dermed en pristung kampagne.

Således kan kommunikationschef Thorbjørn Schiønning fortælle til Landbrugsavisen.dk, at kampagnen har kostet "et millionbeløb", som han ikke ønsker at præcisere nærmere.

Adspugt om den slags kampagner normalt ligger indenfor Animas budget, svarer han, at der er tale om en donor, der har givet pengene og øremærket dem til den konkrete sag.

Hvem donoren er, vil Thorbjørn Schiønning ikke afsløre.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle