Millionkrav mod kommune afvist

Lodsejere mener, at dårlig vedligeholdelse er skyld i, at Åmose Å oversvømmede sidste år. Holbæk Kommune har afvist erstatningskrav på en mio. kr.

Holbæk Kommune har pure afvist et erstatningskrav fra fire lodsejere med jord ned til Åmose Å syd for Ugerløse på knap en mio. kr. 

Det skriver Nordvestnyt Holbæk/Odsherred.

Kravet er blevet rejst, efter vandstanden i åen steg i 2017 og oversvømmede markerne ved åen. Ejerne mener, at oversvømmelsen skyldes manglende vedligeholdelse.

"Det kan ikke være rigtigt, at vores marker skal svømme over. I 2017 var det voldsomt. Åen "kravlede" ind over markerne. Vandet begyndte at løbe baglæns i drænene, så vandet fra åen løb ind i de små grøfter og videre ind på markerne", siger Ask Rasmussen, der er lodsjeren bag det største krav, til avisen.

Især gulerødder og kartofler rådnede væk på markerne, og Ask Rasmussen har ikke tænkt sig at give op, selvom kravet altså blev afvist.

"Vi har ikke tænkt os at give op. Nu skal vi have snakket med vores advokat og Holbæk Ålav, om vi skal gå den ene eller anden vej", siger han til Nordvestnyt Holbæk/Odsherred.

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle