Af Anne-Mette Iversen, Silkeborg.

, Ovtrup, er død.

»Lavtflyvende tårnfalke i solskin er et umådeligt flot syn«.

Sådan skrev Hans Christian i et af de breve, som jeg ugentligt har modtaget fra ham gennem de år, jeg havde glæden af at kende ham. Sammen med de håndskrevne breve sendte han mig utallige udklip om dyreværnssager/dyrevelfærd fra diverse aviser og landbrugsmagasiner - for det var i dyreværnsregi, at vore veje mødtes.

Hans Christian var med fra begyndelsen, da dyreværnsforeningen Hesteinternatet af 1999 blev stiftet for otte år siden. Han var en stor dyreven. Han havde tilegnet sig en enorm viden og erfaring om pasning og håndtering af dyr gennem et langt liv som landmand.

Hans Christian blev i Vestjylland og boede hele sit liv på sin fødegård. I ufremkommeligt vintervejr præsterede Hans Christian at orientere sig om udegående dyr, der var placeret og efterladt i fennerne i meget øde områder. Dag efter dag holdt han øje med, om ejerne tilså dyrene, og han indeholdt samtidig mandsmod til på vedholdende og saglig vis at konfrontere de ansvarlige ejere for deres skødesløse behandling af dyrene. Ligeledes tog han gerne kontakt til myndighederne for på den måde at komme de nødstedte dyr til hjælp.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle