Mindre end en dag på posten: Alternativet hiver Jakob Ellemann-Jensen i samråd

Alternativet har kaldt den nyudnævnte miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i samråd om risiko for alvorlige konsekvenser af udflytningen af Miljøstyrelsen.

Det er blot et enkelt døgn siden, Jakob Ellemann-Jensen overtog posten som miljø- og fødevareminister, men nu er han allerede kaldet i samråd.

Det skriver Altinget.

Det er Alternativet, der har kaldt den nye minister i samråd om risikoen for alvorlige konsekvenser af udflytningen af Miljøstyrelsen. Det sker, efter at partiet har fremlagt en 20-siders lang rapport om de mange risici ved at udlytte styrelsen.

"Den bekymring vi havde, da de valgte at udflytte så store klumper af dyb saglig indsigt fra Miljøstyrelsen, lader til at blive bekræftet," siger miljøordfører i Alternativet, Christian Poll.

Ifølge Miljøstyrelsens egen vurdering risikerer udflytningen at forsinke og forringe behandlingen af flere af styrelsens sagsområder inden for alt fra kemikaliegodkendelser til vandløbsindsatsen.

“Det er især pesticidområdet, der ser kritisk ud. Vi kan risikere, at der vil mangle ekspertise i en årrække og dybest set, at der bliver godkendt pesticider, hvor der ikke er foretaget de nødvendige konsekvensvurderinger. Især i forhold til grundvand,” siger seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Thyge Nygaard.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle