Mindre papir, tak - vi foretrækker data på mobilen

På Guldborgsund Agro bruger man helst mobilen til at holde styr på alle data. Det er dejligt nemt - alt kan hentes med et par klik, lyder det fra Henrik Vilhelmsdal.

Vi vil gerne have hovedparten af vores informationer liggende elektronisk – mindre papir, tak«, siger Henrik Vilhelmsdal fra selskabet Guldborgsund Agro på 1.650 ha på Lolland-Falster, som han ejer sammen med Kim Brockenhuus-Schack. Bedriften består af mange marker fra tre gårde, som ligger et pænt stykke fra hinanden. Siden 2000 har de brugt Næsgaard Mark til at få overblik og holde styr på markerne, og for fire år siden udvidede de med Næsgaard Tid.

»Vi får større udbytte af alle de informationer, vi registrerer. Vi sidder ikke og bladrer i mapper og papirer for at hente data frem, men kan hente dem med et par klik«, siger han.

En af fordelene er, at man kan holde de forskellige arbejdsopgaver afgrænsede.

»Hver medarbejder registrerer på sin mobil, hvilken opgave der er afsluttet - f.eks. vedligehold af en traktor - og hvor lang tid det tog. Det bruger vi bl.a. til lønafregningen. Hver medarbejder kan også løbende følge med i deres udførte opgaver og tid. Det er meget motiverende for medarbejderne«, siger Henrik Vilhelmsdal.

Mobile App

Samtidig er også Næsgaard Mobile App kommet i spil på bedriften. Den kan tilgås fra alle typer mobilenheder, også iPad/tablets, og kræver kun web- browser og internetadgang.

»Det er en stor fordel, at vore traktorførere kan hente markplanen på mobilen, mens de sidder i førerhuset. De kan jo blive i tvivl om mængden af gødning eller kornsorten. Samtidig kan de registrere på mobilen, så snart opgaven er udført. De skal ikke hjem på kortoret og taste ind ud fra gule sedler. Det er en nemmere arbejdsproces, og det hjælper altså også på, at tingene bliver gjort«, siger Henrik Vilhelmsdal.

Næsgaard Mobile er ikke kun en overbygning på Næsgaard Mark, men kan bruges som et selvstændigt værktøj, også selvom man ikke har Næsgaard. Man kan oprette marker og bl.a. bruge programmet til at indberette sprøjteoplysninger direkte i Sprøjte Journal Indberetningen, oplyser Per Andersen fra Datalogisk.

Ifølge Henrik Vilhelmsdal skal man investere tid til at få sådanne styringsværktøjer implementeret på bedriften - også blandt medarbejdere.

»Det hele spiller ikke fra første dag. Men når tingene er faldet på plads, er det virkelig noget, der kan mærkes i hverdagen«, siger han.

Faktaboks

Data på mobilen

  • Slipper for papir, mapper etc.
  • Nemmere arbejdsproces
  • Overblik over opgavernes omkostninger og tidsforbrug
  • Nemt af hente data frem igen
  • De nødvendige registreringer bliver gjort, når det er nemt

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.