Mindste hvedeareal i USA siden 1909

De amerikanske landmænd hopper ud af hveden som følge af de lave priser.

I fem år er de globale kornpriser blot faldet og faldet.

Det betyder, at det amerikanske hvedeareal er faldet. Det viser WASDE-rapporten fra det amerikanske landbrugsministerium, USDA, som udkom torsdag aften dansk tid.

De samlede tilsåede amerikanske vinterhvedearealer til 2017 høsten er opgjort til 32,4 mio. acres, noterer Jyske Markets.

Det er et fald på 10 procent i forhold til sidste år - og 18 procent mindre end 2015. Arealerne er det anden laveste, der nogensinde er målt af USDA, kun overgået af 1909 med 29,20 mio. acres.

Kornpriserne er gået op - både i USA og Europa - som følge af rapporten.

"Forventningerne til de tilsåede arealer var på forhånd 34,36 mio. acres, og dermed ligger USDA’s estimater et par millioner acres under markedets estimater," skriver Jyske Markets.

Hvedelagrene for indeværende sæson blev dog små to mio. ton højere end forventet, skriver Jyske Markets. Den globale produktion øges med 1,3 mio. ton.

For majsen er rapporten prisneutral, vurderer Jyske Markets, trods en lavere produktion og et fald i slutlagrene.

"For soja vurderes rapporten også prisneutral, da lavere amerikansk produktion opvejes af øget brasiliansk produktion opvejer, og de globale slutlagre derfor også er mere eller mindre uændret," skriver Jyske Markets.

Sojabønner steg dog på Chicago-børsen som følge af udsigten til lavere amerikanske slutlagre, oven på nedjusteringen af den amerikanske produktion.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.