Minister afviser at nedlægge chinchilla-produktion i Danmark

En beslutning om at afvikle skal være velovervejet, mener fødevareministeren, som ikke har planer om at afvikle chinchillaproduktionen her i landet.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har ingen planer om at afvikle produktion af chinchillaskind i Danmark.

Sådan lyder det i et svar fra ministeren til Enhedslistens landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen.

"Der er så vidt vides ingen risiko for corona i chinchillaproduktionen i Danmark. Derfor er der ingen sundhedsmæssig begrundelse for at afvikle chinchillaproduktionen her", lyder det fra ministeren, der tilføjer:

"Det er meget indgribende at afvikle et erhverv. Derfor skal sådan en beslutning være velovervejet".

"Der er dem, der mener, at chinchillaproduktionen er problematisk ud fra et dyrevelfærdsperspektiv. Det gælder selvsagt, at dyrevelfærden også i chinchillaproduktionen skal være i orden".

Blandt de danske chinchillaavlere er der bekymring for, hvordan man i fremtiden skal komme af med sine skind.

Avlerne er nemlig en del af Kopenhagen Fur, der står til at lukke som følge af nedlæggelsen af minkerhvervet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle