Minister efter møde med LandboUngdom : Det giver en tro på, at der er en ny generation for dansk landbrug

Minister Jacob Jensen er håbefuld på vegne af dansk landbrug efter møde med formand for LandboUngdom Niels Skovgaard og tidligere hovedbestyrelsesmedlem Anders Bach

Grøn og bæredygtig omstilling samt bedre etableringsmuligheder for unge landmænd var blot nogle af de ting der blev diskuteret, da ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jacob Jensen (V) mødtes med formanden- og tidligere hovedbesyrelsesmedlem for LandboUngdom Niels Skovgaard og Anders Bach på sidstnævntes familiegård Perlen i Veststjælland. Minister Jacob Jensen så positivt på mødet med de to unge landmænd. 

- Jeg er meget begejstret for den entusiasme, som der bliver vist fra Anders’ side og LandboUngdoms. Det giver en tro på, at der er en ny generation for dansk landbrug, som gerne vil erhvervet, og udvikle på en stadig mere grøn måde og sætte det gode landmandskab i centrum, fortæller ministeren i en pressemeddelse.

Landboungdom er vigtig for fremtidens udfordringer

Formanden for LandboUngdom Niels Skovgaard håber at mødet blot var starten på en konstruktiv dialog mellem de to parter.

- Jeg håber, det her var starten på en fremadrettet god dialog på nogle af de vigtige dagsordner, der kommer. LandboUngdom kan være med til at nuancere nogle af de udfordringer landbruget står over for. Vi er de unges stemme i de spørgsmål, der rejser sig undervejs, og der tænker jeg, at det her møde var et fint første spadestik til at være i tæt dialog,” siger Niels Skovgaard

De unge skal skubbe til udviklingen 

Mødet fandt sted på familiegården Perlen, der til dagligt bliver drevet af 28-årige Anders Bach, som tager sig af de 300 hektar økologisk planteavl som tilhører gården. På hans gård finder man solvdrene robotter og GPS-styrede traktorer, og han mener også, at de unge landmænd skal være med til at skubbe udviklingen i erhvevet fremdad.

- Jeg er optaget af, at vi som unge landmænd har muligheder for at udvikle landbruget. Derfor er en af de ting jeg er optaget af, at der er økonomi til at vi kan gøre tingene på den rigtige måde, og fortsætte med det gode landmandskab, siger Anders Bach.

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle