Minister lufter idé om fiskeeventyr for tidligere minkavlere

Minister vil se på at hjælpe minkfarmere i gang med at drive dambrug, hvis det giver mening.

Der venter måske et nyt eventyr landets minkavlere, efter stort set alle farme i landet er blevet tømt for dyr.

Sådan lød det i hvert fald fra fødevareminister Rasmus Prehn (S), da han mandag besøgte P1-programmet Ring til regeringen.

Ministeren, der også har fiskeri under sit ressortområde, fik undervejs et spørgsmål fra en lytter vedrørende dambrug, og her luftede ministeren en interessant idé.

Udover at pointere, at vi kommer til at spise mere fisk i fremtiden, og at det af hensyn til sygdomme og forurening er bedre at holde fisk i dambrug fremfor havbrug, lød det fra ministeren:

"Der er endda dem, der mener, at det kan være det nye forretningseventyr for dem, der har haft minkfarme. De har noget areal og noget plads, hvor de har haft de her mink gående, og hvor de måske kan lave bassiner i stedet for og have fisk der", sagde Rasmus Prehn og tilføjede:

"Der må vi kigge på, om vi kan gøre for noget for at hjælpe dem i gang, hvis det kan give mening".

Emneord

politik , coronavirus mink

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle