Minister med chok-besked: Stop for opholdstilladelser til udenlandske landbrugspraktikanter fra i dag

Tildeling af opholdstilladelser til bl.a. flere hundrede landbrugspraktikanter er sat i bero. ”Helt galt - landbruget er et samfundskritisk erhverv”, siger Lone Andersen, viceformand i L&F.

Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye har besluttet, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) fra dags dato, 3. februar, på grund af corona-situationen, midlertidigt ikke må tildele nye opholdstilladelser til studerende, praktikanter og au pairs fra tredje lande i Danmark. 

Det rammer blandt andet udenlandske landbrugspraktikanter, som har fundet danske praktikværter, men som endnu ikke har fået opholdstilladelse.

"Det er forfærdeligt, det, der er sket", siger Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Stoppet i sagsbehandlingen rammer i følge Lone Andersen mere end 800 sager, hvor landbrugspraktikanter har fundet praktikværter og er klar til at rejse til Danmark, men som blot mangler at få opholdstilladelsen på plads.

Nu må de blive hjemme indtil videre og det betyder, at flere hundrede skuffede danske landmænd i den anden ende må vente forgæves på at få de landbrugspraktikanter til landet, som de har indgået aftale med.

Mangler dem i staldene

Stoppet i sagsbehandlingen er begrundet i corona-situationen og har virkning fra 3. februar og frem til 1. marts 2021  - men med risiko for yderligere forlængelser derefter.

Stoppet kommer i følge Lone Andersen som et lyn fra en klar himmel.

"Vi har fået beskeden helt uden forvarsel. Det er helt galt”, siger hun. Hun henviser til, at landbruget er et samfundskritisk erhverv.

”Vi arbejder med dyr og med fødevarer, og det kan få barske konsekvenser for både dyr og de øvrige medarbejdere, hvis der mangler medarbejdere i stalden. Man skal huske, at landbrugspraktikanter ikke er som andre, der sidder på skolebænken. De går ind som medarbejdere på bedrifterne, mens, de bliver oplært. Hver eneste praktikant, der ikke kommer ud til en landmand, står landmænd og mangler”.

L&F ønsker forlængelse

På baggrund af de nye restriktioner har Landbrug & Fødevarer sammen med 3F og GLS-A opfordret udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til  at forlænge opholdsperioden for praktikanter inden for det grønne område, der allerede er i Danmark. Konkret fra 12-18 måneder.

Men det løser langt fra problematikken, understreger Lone Andersen.

De nuværende praktikanter, hvis opholdstilladelser er ved at udløbe, kan ikke lovligt blive forfremmet til driftsledere eller fodermestre uden ansøgning og sagsbehandling.

Den må i følge Serviceloven maks. tage 60 dage, men det lever SIRI på nuværende tidspunkt langt fra op til.

"Vi håber virkelig, ministeren vil omgøre sin beslutning", siger Lone Andersen.

De må komme

Hvis en udlænding har modtaget sin opholdstilladelse som praktikant inden dags dato, men endnu ikke er rejst til Danmark, må vedkommende gerne rejse ind i Danmark.

De nye restriktioner gælder ikke for øvrige ordninger såsom fodermestre eller driftsledere.

Faktaboks

Hvad betyder det for mig som landmand?

  • Landmænd, der har udenlandske praktikanter skal være opmærksomme på, at der fra 3. februar ikke uddeles nye opholdstilladelser til praktikanter på det grønne område.
  • Landbrug & Fødevarer arbejder for, at landmænd, der står til at mangle landbrugspraktikanter som følge af de nye restriktioner kan få forlænget opholdstilladelsen for de nuværende praktikanter.
  • Fra dags dato (3. februar) vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke længere tildele nye opholdstilladelser til studerende, praktikanter og au pairs fra tredje lande i Danmark. 
  • Det skyldes situationen med udbredelsen af covid-19. De nye restriktioner gælder indtil 1. marts 2021, men kan forlænges yderligere.
  • Restriktionerne betyder, at nye ansøgninger på praktikantordningen og ansøgninger, der er under behandling, vil blive afvist af styrelsen.
  • Gebyret, der er blevet betalt for indgivelse af en ansøgning 

Kilde: L&F

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle