Minister varsler lovforslag efter sager om aflønning af udenlandske medarbejdere

Vi er kommet alt for sent i gang med at bekæmpe social dumping i Danmark, og vi er ikke i mål, lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

I disse uger og måneder bliver der arbejdet på at ændre reglerne for medarbejdere i landbruget i Danmark.
Det fortæller udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i et interview med Fagbladet 3F.

Ministeren oplyser, at han har fået en ny, fælles henvendelse fra 3F og landbruget om at få noget mere styr på området.

"Og min plan er, når vi til efteråret mødes igen i Folketinget, så bliver det med et lovforslag om at få styr på blandt andet det her landbrugsområde", siger Mattias Tesfaye.

Over for Fagbladet 3F betegner udlændinge- og integrationsministeren det som ”totalt uacceptabelt”, hvis en arbejdsgiver på overfladen udbetaler korrekt løn i overensstemmelse med den ansættelseskontrakt, der ligger til grund for den udenlandske medarbejders opholdstilladelse, men bagefter forlanger en del af beløbet tilbage under bordet.

Samtidig erkender Mattias Tesfaye, at udenlandske praktikanter har en ringere retsstilling end danske elever – og mener, at udlændingene for fremtiden skal have en mulighed for at klage over deres praktikværter.

Ministeren mener også, at det skal have konsekvenser for landmænd og gartneriejere, hvis de ikke behandler deres udenlandske praktikanter ordentligt. Det kan både være i form af bøder til arbejdsgiverne og karantæne, som udelukker dem fra at få nye praktikanter. 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle