Ministerium erkender: Rapport tager ikke højde for vådt 2017

Miljø- og fødevareministeriet bakker op om argumentet, der siger, at miljørapport ikke tager højde for, at efteråret 2017 var usædvanligt vådt og dermed gjorde det vanskeligt at sænke kvælstofudledningen.

Det har medført massiv kritik, at kvælstofudledningen ikke er faldet i 2017, som den burde jævnfør Landbrugspakken, ifølge Novana-rapporten, der måler udledningen.

Flere gange har Landbrug & Fødevarer påpeget, at rapporten ikke tager højde for, at selvom 2017 ikke var et usædvanligt vådt år som helhed, så kom vandet primært i efteråret og ødelagde efterafgrøderne.

Og nu erkender Miljø- og Fødevareministeriet, at Novana-rapportens klimanormalisering - det vil sige indregning af vejret - ikke tager højde for, at regnen faldt i efteråret.

"Klimanormaliseringen tager ikke i betragtning, at den mernedbør, der kom i 2017 kom om efteråret, hvorfor der måtte forventes en større udledning end normaliseringen viser - men stadig på grund af vejret", skriver ministeriet.

Svaret kommer på et spørgsmål fra folketingsmedlemmerne Søren Egge Rasmussen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL), der har spurgt ministeriet, om der er tale om misvisning og et forsøg på bortforklaring, da L&F-formand Martin Merrild til Landbrugsavisen.dk 14. januar udtalte, at vejret havde stor indflydelse på udledningen af kvælstof i 2017.

"Alting var jo imod os i 2017. Der var ekstreme mænder af nedbør og vi havde rigtig svært ved at få noget til at gro. Når der er store mængder regn og intet vil gro, så det skal jo give mere kvælstofudledning", sagde Martin Merrild.

Dermed afviser ministeriet, at der er tale om en bortforklaring fra Martin Merrilds side.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle