Ministre hives i samråd om døde kvæg i Mols Bjerge

Ministre skal i samråd om "statslig dyrplageri", melder Venstres landbrugsordfører.

Døde og sultende kreaturer har fået debatten til at rase på især sociale medier om statens hold af kreaturer i Mols Bjerge.

Sagen udløser nu et samråd med miljø- og fødevareministrene, oplyser Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen på Facebook, hvor han skriver en kommentar til LandbrugsAvisens omtale:

"Det statslige dyrplageri i Mols Bjerge skal standses. Rystende at læse om at nogle af statens kreaturer er døde af sult".

Det hele drejer sig om, at Naturstyrelsens kvæg i Mols Bjerge hen over vinteren har sultet voldsomt, hvilket har resulteret i flere døde stude samt køer, der har aborteret dødfødte kalve.

"Det er ekstremt alarmerende, at kvæget henover vinteren har forsøgt at spise bark og giftig gyvel i desperation over for lidt foder", skriver en dyrlæge fra Kvægdyrlægerne Djursland i en rapport fra 14. februar 2021, der betegner forholdene som ’på det groveste på kant med dyreværnsloven’.

Emneord

politik

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle