Minivådområder: Gratis fra start til slut

Oplandskonsulenter hjælper gratis med minivådområder fra start til slut.

Se at komme i gang med de kollektive virkemidler«, opfodrede planteformand Torben Hansen på plantekongressen i Herning tirsdag. Og de landmænd, der lod sig inspirere, kunne i alle pauser få en snak med oplandskonsulenter om, hvad der skal til for et etablere et minivådområde.

Ifølge Simon Bjorholm, specialkonsulent hos Seges, var landmændene meget interesserede.

»Der har været 30 landmænd forbi, og 10 af dem har fået en aftale med en oplandskonsulent, fordi vi kunne se, at det kan være relevant at lave et minivådområde på deres ejendom«, siger han.

Gode incitamenter

For landmanden er der mange incitamenter, mener han.

Dels medvirker minivådområder til, at landmænd må bruge mere gødning. De sikrer en varig effekt på kvælstofudledningen uden den store pasning. Dels skaber de liv og variation i naturen med de åbne vandbassiner og er et synligt bevis på omtanke for miljøet. Og så er de gratis, hvis man søger og får tilsagn.

Simon Bjorholm mener, at det er blevet en rigtig god ordning.

»Mange af de usikkerheder, der var i starten i forhold til skat, natur og så videre, er blevet fjernet, og så er der kommet incitamenter, som gør det mere attraktivt for en landmand at etablere minivådområder«, siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle