Martin Merrild mener, at landbruget virkelig har budt ind på minivådområder, men ærgrer sig over, at ordningen skaber frustrationer hos landmænd.(Opdateret med information fra Landbrugsstyrelse).(
Det fortjener et stort skulderklap, mener formand i Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.
"Igen i år har landbruget virkelig budt ind. Der skal sendes et stort skulderklap ud til alle de mange landmænd, der tager noget af deres markjord ud af dyrkning for at gøre en helt frivillig indsats for vandmiljøet", siger han.
Samtidig benytter han lejligheden til at gentage sin kritik af det it-bøvl, der har været omkring ordningen hos Landbrugsstyrelsen og pointere, at styrelsen må gøres deres til at ordningen kører smidig og uden bøvl.
"Vi har fokus skarpt rettet på bolden, som er at få placeret minivådområder og andre tiltag dér, hvor det virkelig kan fjerne noget kvælstof og fosfor og på den måde gøre en forskel for vandmiljøet. Men landmændene har brug for en ordning, der virker, med hurtig og effektiv sagsbehandling og ingen kø eller benspænd for at komme i gang", siger formanden.
Et tålmodighedsarbejde
Martin Merrild kalder det at anlægge et minivådområde er et tålmodighedsarbejde.
"Det tager lang tid fra tanken om at etablere et minivådområde opstår, til det er etableret og godkendt og dermed tæller med i statistikken. Oveni er der så desværre administrativt bøvl og IT-mæssige problemer hos myndighederne", siger han.
Landbrugsstyrelsen oplyser, at et minivådområde allerede tæller med i statistikken, når en landmand får tilsagn. Dermed tæller alle minivådområder fra 2019, som fik tilsagn, allerede med.
"Landmænd vil rigtig gerne gøre en forskel for miljøet, men de bliver frustrerede, når der skal være så mange problemer og forhindringer forbundet med det, som vi har oplevet alle år med ordningen for minivådområder. Senest så vi igen IT-problemer, der betød, at årets ansøgningsfrist måtte udskydes. Vi forventer, at det ikke påvirker sagsbehandlingen – hverken af de ansøgninger, der er sendt ind i år eller de mange ansøgninger, fra 2019, som stadig ikke er sagsbehandlet færdig i Landbrugsstyrelsen", siger han.
Landbrugsstyrelsen meddeler, at alle 2019-ansøgninger er sagsbehandlet og har modtaget enten tilsagn eller afslag.
19. september kunne Landbrugsavisen fortælle, at seks landmænd i Kolding-området går og venter på penge fra minivådområder, der er bygget, og som de fik tilladelse til at bygge i 2019.
OBS. Artiklen er opdateret 7. oktober med replikker fra Landbrugsstyrelsen.