Minkavler: Bundlinjen styrtdykket med 30 mio. på et år

Sygdom og synkende skindpris koster på bundlinjen.

Det seneste år har været dyrt for danske minkavlere. Den laveste skindpris i syv år har kostet, og for mange af de cirka 250 farme, der tillige har været ramt af plasmacytose, har det været nærmest umuligt at få overskud på driften af pelsfarmen.

En af dem er Bukholt Mink i Lem ved Ringkøbing, der med plads til godt 30.000 tæver er en af Danmarks største. I det regnskab virksomheden netop har offentliggjort for driftsåret 2015/16, ses det tydeligt, hvor dyrt året har været.

Bukholt Mink fik i 2015/16 et underskud på ikke mindre end 14,2 mio. kr. Det skal sammenlignes med et overskud på 15,7 mio. kr. året før. Forskellen på de to års resultater er et minus på ikke mindre end 29.958.091 kr.

Forskellen skyldes ifølge ledelsesberetningen, ”at virksomheden i efteråret 2015 (blev) ramt af plasmacytose, hvilket har påvirket driften negativt i form at driftstab, rengøring og desinficering samt påbegyndt reetablering af stambesætning. Hertil kommer konsekvenserne af generelt faldende salgspriser på minkskind i året.”

Og udsigterne er ikke meget bedre, når det gælder det igangværende driftsår 2016/17, hvor ledelsen i sin beretning skriver således om den forventede udvikling:

”Selskabet forventer et driftsunderskud for det kommende regnskabsår på 6-7 mio.kr. som følge af den fortsatte reetablering af stambesætningen frem mod 31.12.2016.”

Emneord

mink

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle