Minkavler Finn Toft Madsen og konen Annette kom igennem pelsning uden at deres dyr blev ramt af corona, og går nu blot og venter på den lovende tempobonus og erstatning før de kan komme videre med deres liv. "Jeg skal nok klare mig. Det er især de unge avlere, jeg tænker på", siger Finn Toft Madsen.
"Det er stadigvæk mærkeligt, at man ikke skal op og passe sine dyr. Nu har man været vant til i 35 år, at der er dyr, der står og venter ... ".
Finn Toft Madsen var minkavler indtil den 19. november 2020. Den dag blev han færdig med at pelse sine 3300 tæver, og siden har verden set helt anderledes ud.
"Jeg synes stadig, det er uvirkeligt, at det her er foregået i Danmark. Jeg har lidt jord og skov, som jeg går og passer, men vi er stadig ved at finde os selv. Det er jo et helt andet liv, og det er jeg jo ikke den eneste, der skal vænne mig til. Det er mange mennesker, der nu skal til at vende deres liv rundt", siger Finn Toft Madsen der var heldig at holde smitte ude at hans og konen Annettes minkfarm, Bispegaardens Mink, ved Balling nord for Skive.
Ud over minkene har parret 70 hektar planteavl og skov.
Synd for de unge
Pelsningen foregik nogenlunde som normalt og kun få dage før tid. Farmen er nu tom og rengjort. Finn Toft Madsen har endnu ikke set en krone af den lovede tempobonus eller erstatning, som minkavlerne er blevet lovet, men alligevel er han ikke bekymret for sin økonomi. Han har nemlig lagt til side.
"Økonomisk ser det ok ud for os. Vi har kørt videre med vores godt 3300 tæver og ikke udviddet farmen selv i de gode år. I stedet har skubbet pengene i kassen og gemt til dårligere tider, og det skal jeg lige love for, at vi fik god brug for nu", siger Finn Toft Madsen og fortsætter:
"Vi er ikke dem, der er hårdest ramt. Men det er der altså rigtig mange, der er, og det er især de unge avlere. De skal altså have hjælp - og de skal have det nu! De unge avlere lever på, at banken synes det er en god idé, at de bliver boende, indtil de hører hvad Mette Frederiksen vil give. Det er ikke rimeligt. Så jeg tænker mere på de unge end mig selv. Det er dem, jeg synes det er synd for", siger 60-årige Finn Toft Madsen.
"Når det er sagt, skal vi alle se at komme videre, og der passer vi meget på hianden og de avlere, der måske er mere psykisk belastede. Vi skal sørge for, at ingen bliver glemt og passe på hinanden", siger Finn Toft Madsen, der jævnligt snakker med en række kollegaer for at holde gejsten oppe.
kom nu med pengene
"Det er en håbløs situation for nogen. Jeg kan ikke forstå, at man ikke kan komme med en acontobetaling på lad os sige en tredjedel af det beløb, man regner med, at vi skal have. Så hvis jeg skal have tre millioner, så kunne jeg få den ene, så man kan komme videre. Jeg synes ikke, de kan være det bekendt", siger Finn Toft Madsen om de manglende lønkroner, tempobonussen og kompensationen som minkavlerne alle står og mangler.
"Det lykkedes hurtigt politikerne at få talt til 90 mandater, da vi skulle slå dyrene ned, men nu kniber det med at tælle til 90. Den måde at behandle folk på går langt under lavmålet. Det er helt vildt, at alle folk skal gå og vente så længe. Jeg fik godkendt, at jeg ingen mink havde på farmen to måneder efter, vi afsluttede aflivningen. Det er det folk går og er frustrerede over".
Nu venter Finn Toft Madsen blot på, at han får grønt lys til at pille sine minkhaller ned. Og der er nok at komme igang med. På farmen har de udstyr til pelsning, gyllevogne, gyllerender, redekasser, bure og vandrør og meget andet, der bare venter på at blive pillet ned og smidt væk.
"Bare her har vi 7000 tagplader, der skal pilles ned. Det tager da også lige et kvarter", siger han og griner lidt.
"Jeg er ikke sådan en, der hænger med hovedet. Vi forsøger at finde humøret".
