For den tidligere minkavler, Dorthe Nielsen ligger tabet af hendes mink stadig som en grå dyne over hendes hverdag. På trods af, at der er gået et år og hun har fundet et nyt job savner hun sine mink hver dag.
Selvom der er gået et helt år er alt ikke fryd og gammen for de tidligere minkavlere. Langt fra.
Dorthe Nielsen fra Ikast, der havde 34.000 dyr, har fået et nyt job, der kan betale hendes regninger, men det er stadig hårdt. Meget hårdt.
"Jeg savner mine dyr hver dag", siger den 59-årige tidligere minkavler da LandbrugsAvisen fanger hende på telefonen på årsdagen for ordren om, at alle mink skulle aflives.
"Hver dag er det pissehårdt og jeg tuder stadig lidt over det hver dag", siger Dorthe Nielsen.
"Hvis ikke det var fordi, at jeg har den alder jeg har så ville jeg gerne starte op igen".
otte timer om dagen
Hun har fået arbejde på Kjeldsens småkagefabrik i Nr. Snede i dejafdelingen.
" Jeg fundet et stykke arbejde og det er jo heller helt nemt i min alder og det er helt ok. Så er det da otte timer om dagen, hvor man ikke tænker på Mette (Frederiksen. red.) og det hun gjorde mod os", siger hun og fortsætter:
"Men jeg har altid bare passet mig selv og det ville jeg bare gerne have haft lov til at fortsætte med".
Fik psykologen til at græde
Da Dorthe Nielsen var færdig med det praktiske arbejde med af aflive dyrene og ordne skindene tog hun imod et tilbud om psykologhjælp.
"Jamen det startede nærmest med, at jeg fik psykologen til selv at græde. Hele min fortælling lød så hårdt og hun kunne forestille sig det, hvis hun var blevet bedt om at aflive sine egne heste, men folk forstår det ikke, hvis de ikke har været tæt på det", siger hun.
På trods af den hårde start er hun glad for det, hun har fået ud af psykologhjælpen.
"Jeg var der vel en 10-12 gange og jeg har fået nogle værktøjer jeg kunne bruge når den der kæmpe, kæmpe sten sad i maven og når de skide tårer presser sig på og det er jeg glad for. Jeg tror næsten ikke jeg havde været her i dag, hvis jeg ikke havde fået noget hjælp", siger den tidligere minkavler.
DEn hårde tone
Den hårde tone i debatter på de sociale medier i forbindelse med hel minkdiskussionen rammer også Dorthe Nielsen.
"Der er mange, der skriver om dyremishandling og håner minkavlere og folk tror bare det er hykleri når man siger, at man gjorde alt, hvad man kunne for sine dyr. Det hårdt at læse", siger hun.
Bitter på Mette Frederiksen
Dorthe Nielsen har svært ved at høre noget på Mette Frederiksen siger, uden at føle bitterhed.
"Det er som om, at hun ikke forstår, at hun har gjort en masse ondt. Det hele er bare løgn på løgn. Hun har jo slået os ihjel på et eller andet plan og brudt grundloven og jeg kan jo ikke bare bryde loven når det passer mig", siger hun.
Hun føler, at hun stadig bruger meget energi på det.
"Jeg skal leve med det her hver dag og jeg føler bare sådan en træthed i hele kroppen", siger hun videre.
Bøvl med myndigheder
Ved siden af at have skullet finde nyt arbejde har der også været en masse andet administrative ting, der skulle følges op på.
" Der har været en masse bøvl, jeg også hele tiden har skullet tage mig af. Jeg havde nogle dyr på en anden farm som havde et andet CHR-nummer og det kunne Fødevarestyrelsen ikke finde ud af. Hver gang jeg talte med dem så skulle de lige høre nogle længere oppe i hierakiet og ingen kunne tage stilling. Er der for pokker da ikke nogen der kan tage et ansvar?", lyder det fra Dorthe Nielsen om noget af det året er gået med.
"Jeg føler det bare som om hele min krop er træt. Træt, træt".
Hun ved ikke helt, hvordan hendes fremtid ser ud når hun har fået en erstatning. Det er for uvirkeligt at tænke på lige nu.
"Jeg er ikke typen, der sælger skindet for bjørnen er skudt og jeg vil gerne se erstatningen før jeg tør tro på det. Men jeg ved, hvad jeg kunne have fået for min farm og det forventer jeg også at få,"siger Dorthe Nielsen.
