Minkavler Peter Hindbo ser tilbage på et mareridtsagtigt forløb i minkskandalen. Han vurderer selv at have produceret nogle af sine bedste skind nogensinde, men det bliver også de sidste. Han mener, der bør rulle hoveder i systemet.
Arbejdsdagen er egentlig slut for minkavler Peter Hindbo.
Mens solen går ned, kører han de godt tre km fra hans hjem til minkhallerne i nærheden, hans livsværk.
Der er stort set stille på farmen, hvor kun de sidste og allerbedste avlsdyr pusler rundt i redekasserne, mens minkavleren går ned gennem rækkerne.
Det er 18. november, og dagen efter er det slut. Det ved Peter Hindbo. Tårerne presser sig på. Samme tid næste dag er hans sidste mink aflivet, og et livskapitel afsluttet.
"Da jeg startede, var det min far, der hjalp mig igang. I starten gav det ingenting, men med hårdt slid fik vi bygget noget op, som har været vores livsgrundlag lige siden. Jeg troede så, at jeg skulle hjælpe min søn videre, men sådan blev det ikke", siger minkavleren, mens han bliver rørt over at tænke tilbage:
"Det var en meget stærk oplevelse at gå der alene i stalden. På det tidspunkt havde vi knoklet fra morgen til aften i dagevis for at aflive, og jeg havde konstant været omgivet af medarbejdere. Nu var jeg der alene og kunne tage det hele ind. Alt det, jeg har bygget op, som nu er forsvundet".
stopper på toppen
Over en måned efter Peter Hindbo tog afsked med sidste avlsdyr, er det langt fra slut for minkavlerne. Dels er den lovede aflivningsbonus endnu ikke udbetalt, dels er ekspropriationen ikke på plads endnu.
Alligevel gør Peter Hindbo status for et år, han nok aldrig glemmer.
"Det første, jeg tænker, er: lorteår!", siger han, inden han tænker sig lidt om og svarer:
"Egentlig var første halvdel af året udmærket. Vi bor på landet og var ikke så hårdt ramt af corona. Samtidig har vi haft måske det bedste år med minkene nogensinde. Vi har fået flere hvalpe end normalt, og vi har lavet skind af fantastisk kvalitet. Vi har lige pakket skind, og jeg tror aldrig, vi har haft så flot en kvalitet".
"Der er en enkelt mørk farve, som blev pelset for tidligt, men de andre er saftsuseme fine. Det er lidt hårdt at slutte på toppen på den måde".
Er der også noget tilfredsstillende ved at slutte godt af?
"Det kan du godt sige. Det viser, at vi har gjort tingene rigtigt, og det er vi stolte af. Vi kunne ikke have gjort det bedre, og det har vi også klappet hinanden på skulderen over her til sidst", siger Peter Hindbo.
Minkavler Peter Hindbo mener, der bør rulle hoveder i styrelserne ovenpå minkskandalen. Arkivfoto
det var et mareridt
For Peter Hindbo og landets minkavlere har de sidste måneder været mildt sagt tumultariske.
Siden man i oktober besluttede, at minkfarme indenfor smittezonerne skulle aflives, har branchen kæmpet for overlevelse.
Da så regeringen besluttede 4. november, at alle mink skulle aflives, var der hos de fleste avlere hverken overskud eller tid til at kæmpe.
Heller ikke til at følge hver eneste møgsag, som siden er blevet rullet ud i pressen - om det så har været politiets ulovlige ordrer, forurenende minkgrave, manglende hjemmelsgrundlag og så videre.
"Det var et mareridt for os, det kan jeg godt sige dig, og vi havde simpelthen ikke kræfter til andet end at få sat gang i aflivningen og al logistikken på plads. Vi skulle indkalde ekstra mand, skaffe aflivningsvogne og frysecontainere og så videre. Heldigvis tog for eksempel Landbrug & Fødevarer over, for jeg kunne bare ikke kæmpe mere på det tidspunkt", siger Peter Hindbo og tilføjer:
"De første døgn gik kun med én ting; arbejdet. Vi havde en deadline, og statsministeren havde jo sagt, at alle dyr skulle aflives, inklusiv avlsdyr. Så er det sådan, det er. Som minkavler overvejer du ikke at gå ind i juraens detaljer, når sådan noget bliver meldt ud".
"Vi havde ikke tid til at kæmpe kampen på sociale medier eller til at følge alt, hvad der skete i pressen. De første døgn sov vi heller ikke ret meget".
der bør rulle hoveder
Minkskandalen har givet Peter Hindbo et nyt syn på det danske system, mener han selv.
Han troede engang, at han boede i verdens bedste samfund med styr på stort set alt.
"Men så skete det her, hvor der faktisk nærmest ikke har været styr på noget som helst. Vi ser den ene skandale efter den anden, og det har virkelig givet stof til eftertanke", siger Peter Hindbo og uddyber:
"Man får en fornemmelse af, at der sidder alt for mange i styrelserne og ministerierne, som ikke laver andet end at kontrollere hinanden. Der må simpelthen rulle hoveder på det her. Det er der nødt til, så vi kan få tiltroen til systemet tilbage".
"Minkskandalen har vist, at der sidder så mange mennesker i systemer, hvor den ene ikke ved, hvad den anden gør. Der har manglet overordnet styring på et tidspunkt, hvor alle er blevet presset og har skullet yde deres optimale. Det har de ikke kunnet".
medier fra hele verden
Midt i den mareridtsagtigte travlhed har Peter Hindbo alligevel forsøgt at kæmpe kampen med ord.
Han har stillet op til interviews i størstedelen af danske medier, ligesom også engelske, tyske, italienske, norske, svenske og Al Jazeera, der sender til adskille lande, har slået vejen forbi Peter Hindbo på Kolding-egnen.
Især besøg af statsminister Mette Frederiksen (S) tiltrak stor interesse.
"Jeg synes, det har været vigtigt at få fortalt vores historie, og derfor har jeg prioriteteret det. Samtidig har det haft en slags terapeutisk effekt, tror jeg. Det, at jeg skulle fortælle historien igen og igen, har været med til at bearbejde situationen", siger Peter Hindbo og tilføjer:
"Men det var sateme hårdt psykisk fra d. 4. november, da beslutningen blev taget, og en uges tid frem. Der var jeg virkelig ramt og let til tårer".
Mette Frederiksen (S) havde svært ved at kontrollere tårerne, efter et besøg hos Peter Hindbo og hans søn Andreas, som var midt i et generationsskifte. Foto: Scanpix
vil gerne have ro på nu
Med alle mink aflivet, er Peter Hindbo begyndt at se fremad. Han overvejer lige nu at gå tilbage til planteavl og forsøge sig med økologiske fødevarer til mennesker.
Derfor er han også frustreret over det, han kalder "politisk fnidder" mellem rød og blå blok.
For minkavleren er det tydeligt, at blå blok udnytter, at den endelig har fundet noget at kritisere regeringen for, men Peter Hindbo er usikker på, om det gavner minkavlerne.
"Det kommer mere til at handle om at slå en minister ihjel. Jeg ville hellere have, at der nu kom ro på, og vi kunne få vores erstatning, så jeg kan komme videre med mit liv", siger han og udtrykker en bekymring over, om alle nu også bliver kompenseret lige.
Da Peter Hindbo lå udenfor smittezonerne, må han pelse og sælge sine skind som normalt. Måske endda til en god pris, hvis prognoserne holder.
"Alle avlere skal have en god kompensation, og jeg får utrolig svært ved at se mine kolleger i øjnene, hvis jeg får 400 kr. for et gennemsnitsskind, og mine kolleger indenfor smittezonerne må nøjes med 199 kr. pr. skind".