Det er en stor lettelse, at der nu er landet en aftale for erstatning og kompensation til minkavlerne. Nu venter det store arbejde med at få udbetalt pengene, og ro det finder minkavlerne ikke før minhallerne er revet ned, fortæller tidligere minkavler John Elling.
"Jeg tænker 'langt om længe' ... ".
Sådan lyder det fra den nu tidligere minkavler John Elling, efter der mandag aften blev politisk flertal for en aftale om erstning og kompensation til minkavlerne for op til 18,7 mia. kroner.
61-årige John Elling har selv været ramt af coronasmitte på sin farm, og måtte passe sine dyr, mens han var syg. Hans 29.000 dyr er for længst aflivet og farmen nu rengjort og tom.
"Det er klart, det havde været bedst, at vi havde kunne fortsætte i erhvervet, men når det nu ikke kunne være anderledes, så er det en stor lettelse, at de politisk fandt ud af at få et flertal. Vi har længe gået i uvished og været bekymrede for, hvad det her skulle ende med og følt os syltet", siger 61-årige John Elling, der også er tidligere formand for Nordjyllands Pelsdyravlerforening.
Stort arbejde forude
Mink-aftalen, der er indgået mellem regeringen, Venstre, SF, Liberal Alliance og Radikale Venstre, er dog endnu ikke konkret omkring hvordan og hvornår, der lander penge hos minkavlerne.
Der skal først udarbejdes en bekendtgørelse, og efterfølgende skal hver enkelt farm igennem en ekspropriationsproces.
"Det er det næste skridt, som vi må vente på bliver færdigt, så vi kan endeligt se, hvilken erstatning og kompensation vi i grunden får, og hvad det kommer til at betyde for os - og om vi kan komme videre", siger John Elling.
"Der mangler stadig en hel masse og et stort arbejde", fortsætter han.
Blandt andet er der i aftalen afsat mellem 1,5 og 2,7 mia. kr. til nedrivning af produktionsanlæg.
"Det går man jo ikke bare igang med, der ligger også et arbejde i at finde ud af, om de kommunale modtagere på genbrugspladserne kan modtage alle de asbestplader og gyllerender og meget andet".
Ingen ro før minkhaller er væk
Økonomisk hjælper aftalen dog ingen endnu. For siden aflivningen og pelsningen i november har de fleste avlere endnu ikke set en krone, og det på trods af de stadig har løbende udgifter på dedrifterne.
"Der skal ikke gå ret meget længere før vi ser penge, og jeg tror alle gerne vil have lavet de her taksationer hurtigst muligt. Normalt når vi pelser, sender vi skindene på auktion og kan få et forskud til at betale terminerne med, men da vi ikke har kunne få det i år, hvis vi var smittede, og heller ikke fik tempobonussen har mange levet på bankens nåde", siger John Elling og fortsætter:
"De fleste avlere er kommet der til nu, hvor der skal sættes et punktum. Mange avlere har hjem i tilknytning til farmene, og der er ikke sjovt at gå og kigge på de tomme haller og historien om ens liv der. Så punktummet for mange ligger nok først, når den sidste sokkelsten er kørt væk", siger John Elling der også selv synes, det er en mærkelig fornemmelse efter 43 år ikke længere at skulle passe sine dyr.
"For i særdeleshed de unge avlere og farme, der var igang med et generationsskifte, der er det her stadigvæk et kæmpe chok og lidt uoverskueligt det hele endnu", siger han.
