Anders Westergaard var en del af et mindre mink-imperium på Gjøl, og troede, at hele hans liv skulle handle om mink. Selvom han for længst er kommet i nyt arbejde, kan han ikke helt slippe sagen, før der er kommet en politisk konsekvens, føler han.
- Når jeg står op om morgenen kigger jeg lige direkte på den tomme farm og den uretfærdighed, der er påført os.
Sådan lyder det fra den tidligere minkavler Anders Westergaard, der sammen med sin familie stadig bor på den minkfarm i Limfjordbyen Gjøl i Nordjylland, hvor han indtil for godt 1,5 år siden havde sine dyr.
Selvom han for længst er kommet i nyt arbejde, nager sagen stadig ham og hans familie, og de venter derfor spændt på at læse konklusionerne i den rapport, som Minkkommissionen udsender i dag, torsdag lidt over middag.
- Jeg føler, jeg er kommet videre, men jeg er ikke godt videre, før minksagen er afsluttet. Der går ikke en halv dag uden at jeg tænker på det, siger han og fortsætter:
- Vi skal have frelst vores navn, for vi er hverken velhavende eller dyremishandlere. Vi har passet vores dyr og jeg tænker slet ikke på pengene og erstatningen. Jeg tænker udelukkende på den politiske konsekvens, der burde falde mod dem, der har besluttet det her. Jeg vil have en afslutning.
Det er især spørgsmålet om, hvem der tog beslutningen om, at alle mink skulle aflives, som statsminister Mette Frederiksen (S) kundgjorde på det historiske pressemøde 4. november 2020. Rigtig mange minkavlere føler nemlig, at beslutningen blev taget alt for forhastet og glemte at undersøge muligheden for, at avlerne kunne få lov at beholde deres avlsdyr.
Hele familien ramt
Anders Westergaard er ud af en af de dominerende minkfamilier i Danmark. På Gjøl startede Anders' farfar Birger Westergaard som en af de første pionerer sin minkfarm i 1945. Siden overtog de tre sønner Jørgen, Poul og Erik alle minkfarme på Gjøl, mens deres farbror begyndte at producere reservedele til pelsmaskiner.
Siden er tredje generation af Westergaard-familien også gået ind i branchen. Anders, der er søn af Jørgen Westergaard, nåede at overtage en farm og stod til at overtage endnu en. Også Poul Westergaards søn Jimmy var gået i gang med et generationsskifte med sin far.
Trods det store netværk og familiens så stærke sammenhold er Anders Westergaard dog ikke i tvivl. Han skal ikke have mink igen.
- Ikke med den regering og sådan som det hænger sammen. Jeg tror ikke på, vi får lov at starte op i Danmark igen lige nu, og nede i EU arbejder de på højtryk for at forbyde minkavl, så selvom jeg gerne ville have dyr igen, så giver det ikke mening at starte noget op, der bliver forbudt i 2028, siger han.
Modsat ønsker hans farbror Erik Westergaard at starte op igen i morgen, hvis det blev tilladt.
- Hvis der kom en anden regering ville jeg gerne starte op igen. Jeg ville afgive min erstatning og blot tage driftstabet for de sidste to år for at få lov at starte op igen, siger Erik Westergaard, da Landbrugsavisen besøger familien på Gjøl.
Vi er nødt til at komme videre
Anders Westergaard har tilladelse til at have 3.500 minktæver på sin farm, men kørte i 2020 kun med halv belægning i sine haller på Hovvej på Gjøl. Det skyldes de dårlige priser, der gjorde at størstedelen af familien, ligesom så mange andre, nedskallerede en smule for at minimere tabet i de dårlige år.
- Vi kørte kun med halv produktion i 2020, og det kommer vi til at blive straffet for, for man får kun erstatning for det antal dyr, man havde i 2020, siger han.
- Men det er der ikke noget at gøre ved, vi er nødt til at komme videre. Minkbranchen er færdig, branchen, følgevirksomhederne, fodercentralerne, Kopenhagen Fur og det sociale er blevet smadret.
Derfor besluttede Anders Westergaard også hurtigt at begynde at arbejde igen. Da rengøring af farmen var færdig og godkendt begyndte han at leje sig ud som tømrer.
- Det var fint nok det førte halve år, det fik tankerne væk fra minkene, men så mistede jeg min gnist fuldstændig. Så tænkte jeg, at jeg måtte prøve noget andet, og så skrev jeg min første ansøgning i mit liv, og blev jeg ansat som altmuligmand hos Helgstrand Dressage, siger han.
- Jeg går og laver alt forefaldende arbejde på den ejendom, hvor de har unghestene. Når man er udlært tømrer, faglært landmand og selvstændig minkavler, så kan man løse alle problemer i verden.
Selvom det er skræmmende at gå fra at være selvstændig til fast lønmodtager, er Anders Westergaard taknemmelig for det, det nye arbejde har givet ham.
- Man bliver kuller af at gå alene derhjemme. Som minkavler var man også lidt socialt understimuleret, men så fandt man det sociale andre steder som på skydebanen. Men jeg kunne ikke bare gå derhjemme og se på det hele hver morgen.
De foreløbige konklusioner fra Minkkommissionen er allerede blevet lækket til pressen, og der venter tilsyneladende krads kritik af regeringen og embedsværket. Den fulde rapport forventes dog først at blive offentliggjort efter middag torsdag.
