Minkavlere: Opbakning fra danskerne varmer i en svær tid

Et flertal af danskerne er imod et forbud mod minkavl under corona. Det glæder de danske minkavlere, der har oplevet stor støtte under krisen.

Det kommer næppe bag på nogen, at minkbranchen går igennem en hård tid. 

Flere millioner skal aflives, avlsarbejde går tabt, og der er i det hele taget stor usikkerhed i branchen lige nu.

Samtidig forsøger partierne Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti at lægge et politisk pres for at forbyde minkavl med henvisning til den store spredning af coronavirus.

Det er et flertal af danskerne dog imod, viser en ny undersøgelse Megafon har lavet for TV2, og det varmer hos de pressede minkavlere, fortæller formand for Danske Minkavlere Tage Pedersen.

"Det gør mig glad, også på alle mine kollegers vegne. Det er en svær tid for os, så det betyder meget, at danskerne bakker op om os. I de seneste dage har vi mærket en helt fantastisk opbakning og sympati", siger han.

I undersøgelsen svarer et flertal af de adspurgte, at de er imod et forbud mod minkavl både under og efter coronavirus.

"Det vil vi gøre, hvad vi kan for at leve op til ved at tage ansvar for Covid-19-situationen på minkfarmene. Nu venter vi bare på, at myndighederne melder tilbage på vores indspark om at få sat gang i aflivningen på en måde, så der et fundament for minkavl i fremtiden. Helt som befolkningen ønsker".

Emneord

coronavirus mink

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle