Minkavlere overvejer at halvere deres produktion

To minkformænd overvejer kraftig reduktion i deres produktion, og en minkfodercentral regner med en halvering næste år.

Ib Lundgaard, der er formand for Holstebro Pelsdyravlerforening, har 1.200 tæver og producerer årligt omkring 6.000 minkskind. Men i år han kun fået solgt omkring 700 skind på årets tre første auktioner.

Når det gælder næste år, overvejer han derfor mindst at halvere sin produktionen, fortæller han til Dagbladet Holstebro-Struer.

"Ved at reducere kan jeg bedre passe mit fuldtidsjob som tømrer - og samtidig få tid til minkene. Det kommer mest til at ligne et hobbybrug", siger Ib Lundgaard til avisen.

Også Birger Primdahl, der er formand for Holstebro Minkfodercentral overvejer mindst at halvere produktionen. Han producerer cirka 50.000 skind om året, og har i år foreløbig kun fået solgt 5.000 skind.

"Vi tager situationen meget seriøst. Det giver ikke mening fortsat at producere flere skind, så længe de ikke bliver solgt", siger Birger Primdahl, der også som formand for fodecentralen regner med en halvering af produktionen næste år.

Tilbage resterer to auktioner i år - en i august og en i september - hvor der igen er mulighed for at få solgt skind og få penge hjem fra Kopenhagen Furs auktion i Glostrup.

Emneord

coronavirus mink

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle