Minkformand taber på skind og tjener på foder

Nyt millionoverskud i Sole Minkfoder.

For 11. år i træk leverer Sole Minkfoder et overskud i millionklassen.

Fodercentralen er en del af Sole Gruppen, der ejes af bl.a. Tage Pedersen, der er formand for Dansk Pelsdyravlerforening.

Overskuddet for 2017 lyder på 7,5 mio. kr. efter skat. Det er en lille stigning sammenlignet med et overskud på 6,9 mio. kr. året før.

Samlet set har fodercentralens overskud de seneste 11 år været på 83 mio. kr. efter skat.

Til gengæld gik det knap så godt for Sole Gruppens tre minkfarme sidste år.

Tilsammen leverede farmene underskud på i alt 3,2 mio. kr. På farmene lød underskuddene på henholdsvis -1,7 mio. kr., -1,3 mio. kr. og -0,2 mio. kr. fra farmene Sole Minkfarm, Kollund Minkfarm og Thyra Mink.

Totalt beskæftiger Sole Gruppen cirka 100 personer. Heraf er knap 60 ansat på Sole Minkfoder og 21 på de tre minkfarme.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle