Beslutningen om at aflive alle mink blev truffet på et meget atypisk møde i regeringstoppen, forklarede vidne i Minkkommissionen – og efterfølgende var der komplet forvirring i embedsværket om, hvad der egentlig var besluttet.
Det skæbnesvangre minkmøde i regeringstoppen den 3. november 2020 var på flere måder atypisk.
Typisk flugter beslutningerne på lignende møder i regeringsudvalgene med indstillinger fra embedsfolkene. De har gjort forarbejdet - regnet på økonomi og tjekket lovhjemmel. Sådan var det blot ikke på dette møde, der resulterede i, at minkerhvervet blev lagt i ruiner.
Ud af det blå kom ministrene, der på mødet var flankeret af deres departementschefer, tilsyneladende på en selvkomponeret løsningsmodel.
Dagen efter skabte den nye beslutning udpræget og usædvanligt forvirring i embedsværket. Alene det at forstå beslutningen og dens nuancer var vanskelig for de garvede embedsfolk.
Forløbet omkring mødet og det efterfølgende forløb kom vi en smule tættere på i forbindelse med afhøringerne på sjettedagen i Minkkommissionen. Tidligere afdelingschef i Sundhedsministeriet, Dorthe Eberhardt Søndergaard, bidrog med den nye viden.
Det var hende, der betegnede det såkaldte KU-møde som 'atypisk', fordi beslutningen på ingen måde flugtede med embedsværkets oplæg.
"Det var ikke en af de beslutninger, der var lagt op til – det var en helt ny model", forklarede hun.
Ingen af embedsværkets modeller
Beslutningen kender vi såre godt i dag: Aflivningen af samtlige mink i Danmark her og nu.
Embedsværket havde lagt op til to andre modeller. Den ene var en såkaldt dvalemodel, hvor alle mink på nær avlsdyr skulle aflives. Den anden handlede om en decideret nedlukning af erhvervet.
Begge modeller krævede ny lovhjemmel.
Den tredje vej, en her-og-nu-aflivning af minkene, var ikke med i indstillingerne. Og det er atypisk, forklarede Dorthe Eberhardt Søndergaard, der i dag er vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed. Når der er truffet en beslutning, lægger den sig typisk op ad en sag.
Hun forklarede videre, at det godt kan komme på tale med mindre justeringer, efter ministrene har været inde over processen, men:
"Det er sjældent, at der er så stor forskel", sagde hun.
Det fik udspørger Jakob Lund Poulsen til at spørge, om Dorthe Eberhardt Søndergaard anså den nye beslutningen om at aflive alle mink som en mindre justering.
"Nej. Det synes jeg ikke", svarede hun.
Hvem fandt på den nye løsning?
Hvad der præcist skete på selve mødet – og hvordan en ny model poppede op, uden at nogen tilsyneladende rejste spørgsmålet om lovhjemmel – er stadig uklart.
Men det står klart, at konsekvensen af det atypiske forløb på mødet i koordinationsudvalget var et turbulent forløb i embedsværket.
I hvert fald var forvirringen nærmest total på et virtuelt møde mellem en række afdelingschefer i forskellige ministeriet om formiddagen den 4. november.
"Vi var usikre på, om man også havde besluttet at nedlægge erhvervet fremadrettet", forklarede Dorthe Eberhardt Søndergaard blandt andet.
Mødet begyndte klokken 10:30 – altså fem og en halv time før pressemødet, hvor beslutningen om at aflive alle mink blev meldt ud til offentligheden.
Udover Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevaremisteriet var også Justitsministeriet og Erhvervsministeriet repræsenteret.
Forvirringen handlede også om, at det var svært at klarlægge, hvad ministrene egentlig havde besluttet.
Beslutningen var ikke nedfældet i et officielt referat, men i nogle hurtige noter fra de respektive departementschefer.
At sådanne møder er uden referater, er tilsyneladende ikke atypisk. Men lige netop i dette tilfælde blev det besværliggjort af, at beslutningen ikke flugtede med nogle af indstillingerne.
En forundret udspørger i kommissionen ville vide, om det vitterligt beror på en mundtlig overlevering, når regeringen har holdt et møde.
"Ja – så prøver man at stykke sammen, hvad der er sket", forklarede Dorthe Eberhardt Søndergaard.
Forvirring om lovhjemmel
I det efterfølgende forløb opstod der også forvirring om lovhjemlen. Fødevareministeriet havde klargjort i bilagene til mødet, at de to indstillede modeller kaldte på ny lovhjemmel.
Men Tejs Binderup, afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, kunne på mødet mellem afdelingscheferne oplyse, at den beslutning, der nu var truffet, også ville kræve ny hjemmel.
Hans egen version om forløbet venter vi stadig på, men at han flagede den manglende hjemmel, fremgår af mødenotat. Dorthe Søndergaard kunne genkende notatets udlægning.
Af selvsamme mødenotat fremgår det også, at Tejs Binderup på mødet forhørte sig, om Sundhedsministeriets epidemilov kunne rumme beslutningen. Det afviste Dorthe Søndergaard på mødet, men spillede i stedet bolden tilbage til Tejs Binderup.
Af mødenotatet fremgår det, at 'Dorthe Søndergaard spurgte, om det ikke bare drejede sig om, at man ikke stillede de rette spørgsmål til sundhedsmyndighederne'.
I retslokalet forklarede hun sin bemærkning på denne måde: "Der er ikke hjemmel i epidemiloven, så jeg spørger, om de selv har overvejet, om der er hjemmel i deres egen lovgivning", sagde hun.
At hun i så høj grad tvivlede på vurderingen fra sin kollega i Fødevareministeriets, skyldtes, forklarede hun, at Fødevareministeriet tidligere havde været rykket sig i forhold til, hvad ministeriet mente, der kunne rummes i hjemlen.
Forud for beslutningen om at aflive alle rask mink i en zone 2, havde Fødevareministeriet også været tilbageholdende.
"Jeg havde lært, at de tidligere havde flyttet sig i forhold til, hvad deres egen hjemmel kunne bruges til – og nu lå der en ny risikovurdering", sagde hun og pegede på, at den muligvis kunne rykke dem.
Fandt gammel mail frem
Tejs Binderup gik tilbage for at undersøge sagen. Imens havde Dorthe Søndergaard tilsyneladende bidt sig fast i den opfattelse, at Fødevareministeries hjemmel kunne rokkes.
På et telefonmøde en time senere med Anne-Mette Lyhne og Morten Holland Heide fra Justitsministeriet – i denne omgang uden Tejs Binderups deltagelse – fastholdt hun sin pointe og videresendte undervejs i samtalen en mail fra en medarbejder i sit eget ministerium.
Den var skrevet af specialkonsulent i Sundhedsministeriet Niels Torpegaard Christensen og stammede fra september 2020. Han havde dengang undret sig over, ligesom andre i Sundhedsministeriet, at §30 i lov om hold af dyr ikke kunne bruges som hjemmel til at aflive dyr.
"Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal ind i epidemiloven", indledte han mailen, hvor han beskrev sit fund: "I lov om hold af dyr er der hjemmel til aflivning".
Han havde indkopieret dele af lovteksten og med fed skrift fremhævet, hvorfor den loven efter hans mening kunne rumme en aflivning af alle mink.
Under sin forklaring i Minkkommissionen gav han imidlertid også udtryk for, at han ikke ligefrem havde gravet dybt i bøgerne for at nå til sin umiddelbare konklusion. Han beskrev, at det tog ham 10 minutter at nå frem til sin konklusion.
"Jeg undersøgte det ved at slå op i Retsinformationen og se på lovens bemærkninger", forklarede han videre.
Levede videre i arbejdstese
Der var med andre ord tale om en temmelig overfladisk vurdering, som Dorthe Søndergaard sendte videre. Den bidrog til at skabe yderligere forvirring frem mod det Mette Frederiksens pressemøde.
Efter samtalen med Dorthe Søndergaard konkluderede Anne-Mette Lyhne lidt over klokken 12 den 4. november, at arbejdstesen nu måtte være, at beslutningen om at aflive mink kunne rummes i §30 i lov om hold af dyr.
Senere på eftermiddagen stod det imidlertid klart, at det kunne den ikke.
Alligevel blev pressemødet afviklet og ordren om at aflive alle mink – også avlsdyr – leveret på direkte tv. Det skulle vise sig, at en ustoppelig proces var sat i gang.
