To mio. ton overskudshalm skal udnyttes nu

Over 2 mio. ton uudnyttet halm skal blive til varme, flybrændstof og legoklodser, mener Danske Halmleverandører.

Over to mio. ton halm om året er i gennemsnit over de sidste fem år ikke blevet bjerget og i stedet pløjet ned.

Det skal der gøres noget ved, mener Danske Halmleverandører, der gerne vil gøre både politikere og potentielle investorer opmærksomme på de mange udnyttelser af halmen, som det lige nu ikke kan betale sig at presse.

"Vi har halm i overflod, men der er ikke nok afsætning i det. Det er ærgerligt, for der er jo sådan set tale om et CO2-neutralt materiale, der kan bruges i biogasanlæg, flybrændstof osv.", siger Hans Stougaard, formand i Danske Halmleverandører.

Masser af halm i tørken

Selv sidste år, hvor halmleverandørerne ellers råbte højt om frygten for at komme til at mangle halm, blev over en halv mio. ton halm ikke samlet op, viser tal fra Danmarks Statistik.

Dermed er der ingen grund til bekymring i forhold til at kunne levere masser af halm, selv i dårlige år, mener formanden.

"Vi endte med at have masser af halm. Ved at råbe op i tide fik vi aktiveret bl.a. flere store gårde, der normalt ikke presser halm. Prisen steg, og det var gode vilkår at høste i, så flere kunne lige så godt tage den indtjening med", siger Hans Stougaard og fortsætter:

"Der var kun meget få kontrakter til biogasanlæggene, der ikke blev opfyldt. Mange kunne købe af naboen, der ellers ikke normalt presser halm".

Perfekt timing

På et halmmøde i Heden på Fyn i den kommende uge vil blandt andre Venstre-ordfører, Erling Bonnesen, holde et indlæg, ligesom også Thomas Holst fra Danske Leverandører vil forklare om SkyClean.

Et projekt, som ved hjælp af halm, gylle og strøm kan lave klimaneutralt flybrændstof.

"Alt på den politiske dagsorden drejer sig lige nu om miljø og klima, og det taler vi ind i, så vi mener faktisk, at vi har en rigtig god sag overfor politikere og erhvervsliv", siger Hans Stougaard og uddyber:

"Mere halm kan give øget omsætning og arbejdspladser i landbruget, og samtidig er det bæredygtigt. Vi glæder os over, at vi kan spille ind med et miljørigtigt tiltag".

Formanden forklarer desuden, at man arbejder på at trække voks ud af halm, der kan bruges til kosmetik, legoklodser m.m.

Faktaboks

Halm og klima

  • 2,59 mio. ton halm om året i gennemsnit for de sidste fem år ikke er blevet bjerget.
  • Danske Halmleverandører anslår dog, at cirka 2 mio. ton kan udnyttes, da de sidste ton bliver for dyre at hente, fordi mange af dem ligger på små, ukurante arealer.
  • Danske Halmleverandører holder sit halmmøde torsdag 20. juni hos Heden Maskinforretning på Fyn. Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle