Mistanke om corona breder sig: Minkfarme på Sjælland og Læsø i søgelyset

Antallet af minkfarme som bliver undersøgt for corona er steget fra nul i fredags til syv her til morgen.

Weekenden har ikke bragt godt nyt om coronavirus-smitten på minkfarmene.

Nye tal viser, at mens listen over farme med mistanke om coronavirus var nede på nul minkfarme i fredags, så er antallet af farme som undersøges for smitte nu steget til ikke mindre end syv.

Det bekræfter Fødevarestyrelsen over for Landbrugsavisen.dk.

Antallet af minkfarme, der med sikkerhed er smittet, er dog endnu ikke steget. Der er stadig 20 farme, der er eller har været smittet med coronavirus. 17 af disse er stadig smittet.

Mens alle de smittede farme hidtil har ligget i Vendsyssel med 17 i Hjørring kommune og tre i Frederikshavn kommune, så er det kun fire af de nye mistænkte farme, der ligger i Vendsyssel.

De tre andre nye farme fordeler sig med to på Sjælland ved henholdsvis Ølstykke og Roskilde og en på Læsø. Dermed er der risiko for, at smitten ikke længere kun er koncentreret i Nordjylland.

Indtil nu har det ikke været muligt for Fødevarestyrelsen at sige noget om, hvorfor smitten har været koncentret i Nordjylland, og hvordan smittespredningen er sket.

Emneord

coronavirus mink

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle