Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, var indlægsholder i forbindelse med Danske Svineproducenters generalforsamling. Han var lyttende, da kritikken for særligt en kommende CO2-afgift gik igen.
Moderaternes valgoplæg fik formentlig mange smågriseeksportører til at se rødt, da oplægget gik på en udfasning af eksporten af godt 14 millioner smågrise fra danske stalde.
Men på onsdagens oplæg fra partiets gruppeformand, Henrik Frandsen, var debatten om smågriseekporten forsvindende lille fra både tilhørere og Henrik Frandsen, der efter to bemærkninger fra tilhørerne blot konstaterede, at planerne om neddrosling af smågriseeksporten ikke var en del af regeringsgrundlaget.
Derimod kunne han forsikre, at landbruget får stillet krav om en CO2-afgift på erhvervets biologiske processer.
- Der kommer en klimaafgift, det kan jeg lige så godt sige som det er. Det spændende er, hvordan den kommer og hvor stor den bliver og hvordan man har tænkt sig at indfase den, sagde han og påpegede, at et at de mulige scenarier kan blive, at afgiften lægges på slutproduktet ude i butikkerne.
Samtidig fastslog han igen og igen, at han med garanti vil arbejde for, at landbrugserhvervet ikke afvikles. Det skal blandt andet tilbageførsel af klimaafgifterne til landbruget sikre.
Et setup med et bureaukrati, der skal håndtere afgifterne, fik Knud Kjær Knudsen til at markere. Han så udfordringer med de nuværende sagsbehandlingstider for at få miljgodkendelser, hvis et system opbygges med tilbageførsel af afgiftskroner.
- Det er da meget fedt, at vi kan søge nogle penge, vi kan få tilbage igen, så vi kan lave nogle nye moderne stalde, så vi ikke skal betale sig meget i CO2-afgift. Men vi er oppe at snakke tre-fire års sagsbehandlingstid, fremhævede den unge griseproducent.
Også Peter Kiær, formand for Bæredygtigt Landbrug, advarede på det kraftigste mod CO2-afgifter.
Han kaldte det realistisk at komme i mål med reduktionsmålene for landbrug ved brug af blandt andet tilsætningsstoffer til foder og gylle og nye teknologier.
- Ved bare at overveje en klimaafgift, så kommer vi sgu ikke i mål, for det er jo lige som at give pisk. Vi skal derudaf, og det kan vi godt, men ikke hvis vi bliver straffet på samme tid, Jeg kan lige så godt sige på alle landmænds vegne. Vi kommer aldrig - som i aldrig nogensinde - til at acceptere en klimaafgift på hverken 1.100 kroner, 200 kroner, men måske 11 kroner, men det er jo til grin, sagde han.
Her var Henrik Frandsen hurtigt til at replicere:
- Så bliver jeg nødt til at sige, du bliver skuffet, fordi der er et kæmpe flertal på Christiansborg for en klimaafgift. Jeg kan også sagtens med min baggrund argumentere for, at vi ikke skal have en afgift, men der er bare en virkelighed på Christianborg, der gør, at jeg tænker, det er væsentligt, at der sidder nogen med ved bordet, som sikrer, at det for det første ikke bliver 1.100 kroner - i hvert fald ikke i min optik.
Trods kritiske bemærkninger fik Henrik Frandsen fra mange steder i salen roser for sit politiske ståsted, og mange ytrede lettelse over, at en rød regering ikke kom til magten.
Efterafgrøder til debat
Regler for efterafgrøder kom også til diskussion efter Henrik Frandsens oplæg.
Kaj Munk efterlyste mere fleksible regler for efterafgrøder, der var fagligt begrundede og ønskede en erstatning for de nuværende regler, som han kaldte fuldstændig hjernedøde.
Eftergrøde-problematikken tog han til sig og nævnte i samme ombæring hans egne erfaringer som landmand gennem 35 år.
- Jeg har jo selv været landmand. Jeg har prøvet mange gange, at det med at få sået efterafgrøderne til tiden specielt i det sydvestlige hjørne af Danmark, hvor jeg kommer fra, det har godt nok været vanskeligt.
Der er nogle udfordringer, men jeg tror til gengæld, at vores nye fødevareminister er meget opmærksomhed på tåbeligheder for, de regler der er.
