Mogens Dall: Landbruget fik ikke lov at vise, at vi kan hive Danmark ud af krisen

Formand for LandboSyd, Mogens Dall, ærgrer sig på LandboSyds generalforsamling over, at landbruget ikke fik lov til at vise, "at erhvervet kan være med til at trække Danmark op af krise-hængedynget." Fødevareminister Dan Jørgensen og Miljøminister Kirsten Brosbøl stod for skud i formandens beretning.

Formand for LandboSyd, Mogens Dall, fortalte på generalforsamlingen 3. marts i formandens beretning, at året 2014 havde været hårdt.

Han mener ikke, at politkerne har gjort det for landbruget, som de lovede, da krisen tog til.

Specielt fødevareminister Dan Jørgensen var en af synderne. Her var formanden meget utilfreds med, at ministeren ikke er sit ansvar bevidst. Mogens Dall fortæller, at han var meget fortrøstningsfuld, da Dan Jørgesen afløste Mette Gjerskov, men formanden er skuffet.

"Sammen med den ligeledes nye og uerfarne miljøminister Kirsten Brosbøl var Dan Jørgesen et folkevalgt symbol på, at regeringens politik i forhold til landbruget stort set brød sammen. Vi oplevede igen og igen masser af snak, men der var aldrig bund i løfterne, og landbruget fik aldrig lov til at vise, at erhvervet kan være med til at trække Danmark op af krise-hængedynget," sagde formanden.

brev til miljøministeren

Også Miljøminister Kirsten Brosbøl fik en opsang med.

"Hendes første dagsorden er, at blive genvalgt, så hun kan beholde sit sommerhus. Hun tjener ikke folket."

Mogens Dall bad om opbakning fra medlemmer til at skrive et brev til Miljøministeren, angående §3 arealerne. 

Det glæder Mogens Dall, at så mange økologiske landmænd bakker op om, at der sker en forskelsbehandling, og derfor vil han på vegne af LandboSyd, udforme et brev til ministeren.

Emneord

landbrugskrise

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle