Morfar og David nyder traktorturen: "Smilene siger det hele"

David på fire år nyder at bo tæt på sin morfars bedrift, for så kan han komme med ud at køre traktor.

"Det er blevet til mange høstture for David i denne sæson, med morfar og onklerne, og han har nydt hver og én", sådan skriver Signe Steenfeldt Møller-Sørensen om billedet af sin søn og far i traktoren.

Signe Steenfeldt Møller-Sørensen er datter af Niels P. Møller som driver bedriften Bækholm i Tinning nær Hinnerup.

Hun og hendes familie bor kun ni kilometer fra bedriften, og har ofte været på besøg i høsten, hvilket deres ældste søn i den grad har nydt godt af.

Udover morfar Niels, hjælper hendes tre brødre Casper, Daniel og Mads også til i høsten, så det har været nemt for David at få en tur i traktoren.

Niels P. Møller driver et svinebrug med 930 søer og producerer årligt 26.000 slagtesvin. Derudover dyrkes der 600 hektar med vinterhvede, vårbyg, hvede, raps og rajgræs.

Trods dårligt og ustadigt vejr har de på Bækholm i år haft en god høst - bedre end sidste år. Signe Steenfeldt Møller-Sørensen  oplyser, at ingen af afgrøderne har skuffet, så de er generelt glade og tilfredse.

"Det er lidt underligt og samtidig enormt fascinerende og med stor glæde når det allersidste kommer i hus på en fin septemberdag. Som henholdsvis datter og mor til de to på billedet, synes jeg smilene afslører det hele. Det viser sammenhold, glæde og en fælles begejstring for høsten, fortæller", Signe Steenfeldt Møller-Sørensen. 

Signe Steenfeldt Møller-Sørensen deltager i Skyd høsten bedst. Her kan hun både vinde en høstlagkage til hele høstholdet samt hovedpræmien, i form af en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Vil du også deltage Skyd høsten? Så klik her.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Faktaboks

Skyd høsten først

Alle afgrøder er blevet høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle