Morten DD: "Det er noget lort, Naturstyrelsen har lavet"

Rewilding er kommet i strid modvind efter sag om døde kvæg i Mols Bjerge. Biolog ærgrer sig over sagen og forklarer, hvordan rewilding bør gøres.

Der er ikke bare ét hold store græssere i Mols Bjerge på Djursland, men to.

Ejerne er forskellige, ligesom pasningen er det, men alligevel bliver de to ofte blandet sammen.

Det oplever biolog og museumsinspektør Morten D. D. fra Naturhistorisk Museum, der driver Molslaboratoriet. Her dyrker man en af tidens største trends inden for biodiversitet, hvor kvæg og heste helårsgræsser uden tilskudsfodring, kaldet rewilding.

I nærheden går Naturstyrelsens kvæg og heste, og de bliver tilskudsfodret. Alligevel hænger der nu en politianmeldelse over hovedet på styrelsen, fordi dyrene ifølge flere kontrolrapporter er blevet fodret og tilset for lidt.

"Det er klart, det er noget lort, Naturstyrelsen har lavet. Og det rammer os, fordi vi bliver slået i hartkorn med dem. Det har været nogle trælse måneder med rigtig meget skældud", siger Morten D. D.

For mange dyr

Adspurgt, om Molslaboratoriet ikke gør det samme som Naturstyrelsen, peger biologen på afgørende forskelle.

"Vi gør det, at vi i efteråret vurderer, hvilke dyr der ikke kommer til at klare vinteren, og så tager vi dem ud. Det er klart, man ikke kan have en bestand, der vokser i al evighed på et afgrænset areal. Det kan være mange ét år og færre et andet. I efteråret tog vi kun en kalv ud", siger biologen og tilføjer:

"Naturstyrelsen lavede den fejl, at de havde for mange dyr på for lidt plads, og de gør alt for at holde dem i live. Det er ikke vores politik at holde dyrene i live for enhver pris. Samtidig havde de valgt dyr, der ikke var vant til ikke at blive fodret".

Mens sagen rullede i marts, holdt Naturstyrelsen og Miljøministeriet 19. marts et møde med Molslaboratoriet for at høre om deres erfaringer.

"Det var et møde, de vist var blevet tvunget til, for at høre, hvad vi gør. Så må vi se, om det er noget, de lytter til", siger Morten D. D.

Han forklarer, at man i Molslaboratoriet har et slags vurderingssystem af dyrene, så man løbende kan sortere de svageste fra.

"Vi har en protokol, vi har fulgt i tre år, og den er idiotsikker. Den er ikke afhængig af en bestemt forvalter eller biolog, og vi sørger hele tiden for at kalibrere med vores dyrlæge og med myndighederne. Før vi fik den, havde vi også for mange dyr, men nu lader vi naturen bestemme".

Faldt minister i ryggen

Timingen af sagen om de døde og afmagrede kvæg på statens arealer kommer på et interessant tidspunkt. Regeringen barsler nemlig med nye naturnationalparker, hvor dyrene ifølge Morten D. D. ikke skal tilskudsfodres.

"Dyrene skal ikke fodres i naturnationalparkerne. Ellers kan det hele jo være lige meget. Så er det bare naturpleje, som vi kender det i forvejen".

Tror du, Naturstyrelsens sag har gjort det sværere at få vedtaget »rigtig« rewilding?

"Det er da ikke blevet nemmere, og så har jeg ikke sagt for meget. Det er selvfølgelig skidt, at en styrelse falder ministeren i ryggen og laver sådan en bommert midt i en politisk proces", siger Morten D. D.

Faktaboks

Om Molslaboratoriet

  • Har 37 heste og kreaturer på 150 hektar. 14 galloway-kvæg og 23 exmoore-ponyer.
  • Drives efter rewilding-principper, hvor man har droppet tilskudsfodring, og i stedet er der færre dyr på et større areal for at give bedre biodiversitet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle