Multiharve med vibrerende tænder

Der er ingen grund til at lave om på noget, der fungerer perfekt. Det gør de vibrerende Vibro Flex-tænder fra Kongskilde.

Vibro Flex-tænderne findes derfor på den nye "multi-harve", Vibro Flex 7400, der introduceres på Agromek 2007.

De vibrerende tænder giver en intensiv bearbejdning af jorden uanset harvedybde. Derfor er den nye Vibro Flex velegnet til fremstilling af et falsk såbed i lille arbejdsdybde (reduceret jordbearbejdning), nedmuldning af halm i større arbejdsdybde og fremstilling af såbed, oplyser Kongskilde.

Alsidigheden opnås ved valg af skær og spidser samt valg af efterredskaber. På det område har Kongskilde udviklet et større sortiment, så brugerne har mange muligheder for at udruste en Vibro Flex 7400 afhængig af det øjeblikkelige behov.

"Ved afprøvninger har Vibro Flex 7400bevist, at den er i stand til at etablere et flot såbed ved kun én overkørsel - også under vanskelige betingelser," oplyser Kongskilde Industries i en pressemeddelelse.

Pakkervalse-nyhed

Vibro Flex 7400 kan leveres som bugseret og som liftophængt. Alle udgaver har tænderne fordelt på fire buller (rækker set fra siden).

Det er en rummelig konstruktion, selv om tandsporafstanden kun er på 22,5 cm. Dermed kan - afhængig af de valgte skær - opnås fuld gennemskæring ved én overkørsel.

Som noget nyt kan Vibro Flex 7400 leveres med pakkervalse, der giver en præcis dybdestyring. Her er tre valgmuligheder: traditionel stavpakkervalse, U-profilvalse eller skivepakkervalse. I stedet for pakkervalse kan Vibro Flex 7400 leveres med en af Kongskildes sædvanlige efterharver.

Kongskilde Vibro Flex 7400 fabrikeres i arbejdsbredder på tre, fire, fem, seks og syv meter.

Vibro Flex 7400

Kongskilde Industries A/S

Hal C - standnr. 2710

Bedømmelse:

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle