Myndigheder er ikke bekymrede: DN vil alligevel have forbudt ”PFAS-pesticider”

Ud fra et forsigtighedsprincip så bør sprøjtemidler med PFAS forbydes i Danmark, mener Danmarks Naturfredningsforening. Det er selvom myndighederne vurderer, at der ingen risiko er.

For nylig under et åbent samråd i Folketinget, der afviste miljøminister Magnus Heunicke (S) over for Enhedslisten, at han vil gå ind at forbyde sprøjtemidler, der indeholde PFAS. Han forklarede på samrådet, at myndighederne i Danmark kun giver tilladelse til pesticider, som er sikre at anvende.

I et notat fra myndighedernes eksperter på området fra januar 2023, der lyder det også, at der ikke er noget, der tyder på, at "aktuelt godkendte plantebeskyttelsesmidler bidrager til den forurening med PFAS, som udgør en overskridelse af de gældende PFAS-grænseværdier for jord."

Myndighedernes forsikringer om, at der ikke er noget at være bekymret for, preller dog af på Danmarks Naturfredningsforening, der har et erklæret mål om, at Danmark skal være fri for sprøjtemidler.

Til mediet Danwatch taler DN-præsident Maria Reumert Gjerding igen om et forbud.

- Pesticider, hvor der er påvist problemer med PFAS, bør forbydes ud fra et forsigtighedsprincip, indtil det er undersøgt nærmere, hvordan de påvirker natur og mennesker, siger hun.

Danwatch har set nærmere på stoffet TFA, som blev fundet 89 procent af grundvandsprøverne under Miljøstyrelsens massescreening, som blev gennemført i 2020. TFA har den mindste PFAS-forbindelse af de over tusind forskellige PFAS-forbindelser, der findes.

Ovenpå massescreeningen blev det vurderet fra Miljøstyrelsen, at den mest sandsynlige årsag til, at TFA findes i grundvandet skyldes kølemidler fra klimaanlæg og drivmidler fra spraydåser. 

TFA kan dog også blive dannet som et nedbrydningsprodukt fra pesticider. Miljøstyrelsen vurderede i 2021, at intet tyder på, at kilden til TFA-fundene er landbruget. 

Et forskningsprojekt blev dog sat i gang hos Geus med at undersøge, om pesticiderne er kilde til TFA i grundvandet. 

Til Danwatch lyder det fra DN-præsident:

-  Vi ved positivt, at der findes PFAS-pesticider, som kan nedbrydes til PFAS-stoffet, TFA. En række eksperter vurderer, at det er også er sandsynligt, at pesticider, der anvendes i Danmark, kan nedbrydes til TFA. Og netop nu er GEUS i gang med at undersøge, om der kan være sammenhæng mellem danske pesticider og TFA. Derfor bør man naturligvis ud fra et forsigtighedsprincip forbyde PFAS-pesticiderne, siger Maria Reumert Gjerding.

Christian Nyrup Albers, der er seniorforsker i GEUS, siger til mediet,  at der kommer resultater fra om et år eller to fra forskningsprojektet. 

- Vi anser det som sandsynligt at ét eller flere af stofferne vil omdannes til TFA, men ved det selvsagt ikke før vi har udført laboratorieforsøgene, siger han.

/ege

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle