Når første og sidste høst er i hus, er det noget helt særligt

Rundt om i landet dufter det særligt af høst. Lene Tingleff har en svaghed for at slappe af og kigge med ude i marken, men i år bliver helt speciel. Hos Rune Sørensen markerer de høsten med god mad og en øl.

Hos Lene Tingleff går høsten meget bedre, hvis hun sørger for, at der bliver bragt kaffe og brød med ud på marken, hvor hendes mand Claus Tingleff og sommetider de to sønner høster.

I går, onsdag, blev de færdige med i alt 35 hektar seksradede vinterbyg af sorten Belfry.

"Det er noget af det skønneste at sidde ude i marken. Det er vigtigt for os at kunne tage pauser i høsten og få nogle gode stunder på en travl dag. For mig er den første og sidste høstdag altid noget helt særligt", fortæller Lene Tingleff på 60 år, der til daglig arbejder som freelancejournalist.

På Skerrildgaard I/S, der ligger nær Horsens, har de 270 hektar med planteavl. Gården er Lene Tingleffs mands fødegård, og han står både for at passe korn og gårdens 425 søer med smågrise.


Det sidste læs af vinterbyggen bliver hældt i vognen, der bliver styret af Lene Tingleffs svoger Jørgen Simonsen

Sidste høst bliver speciel

Med høsten af vinterbyg i hus har de ni ton råvare i udbytte med en vandprocent på 15 procent. Det meste af kornet går til Hornsyld Købmandsgaard A/S.

"Det er vi rigtig godt tilfredse med. Det er noget af det absolut bedste vinterbyg, vi har haft, i forhold til mængden," siger hun.

Særligt duften af nyhøstede marker vækker glæde hos Lene Tingleff, og derfor er det også med lidt vemod, at de fra næste år ikke længere skal høste.

"Vi har forpagtet jorden ud, så i år bliver vores sidste høst. Vi er ikke kede af at stoppe, for det er det, vi gerne vil på grund af helbredsmæssige årsager. Jeg har aftalt med den nye forpagter, at jeg en gang imellem kommer forbi med en kop kaffe," siger Lene Tingleff.

god mad og en øl

På Fyn, cirka fem kilometer fra Nyborg, har Rune Sørensen på 26 år hjulpet sin far med at høste alle 25 hektar toradet vinterbyg. Gården har 560 årssøer, og derfor går noget af halmen fra vinterbyggen og kornet som foder til grisene.

"Det er altid sjovt at komme i gang og se, hvor meget de forskellige afgrøder giver. Vi plejer at få god mad til at markere høsten, og på den sidste dag får vi også en god øl med," siger Rune Sørensen.

Nevøen er skeptisk for at sidde med i mejetærskeren, men da han får lov til at "styre", er det ikke så slemt.

Med far i marken

Han blev færdig som agrarøkonom og har siden starten af juli hjulpet til på gården som ansat. Udbyttet af vinterbyggen ligger på syv ton råvare, der er "helt sikkert bedre end sidste år".

Udover vinterbyg har gården på 500 hektar også raps, hvede, vårbyg, hestebønner og spinat. Alt, undtagen spinat og raps, går til foder. 

"Det er rart at arbejde sammen med min far. Vi kender hinanden godt og har høstet i mange år, så vi kender rutinerne. Der er ikke så mange spørgsmål, fordi mange af svarene er underforstået, eller så ved jeg det i forvejen," siger han.

Lene Tingleff og Rune Sørensen deltager med de indsendte billeder i konkurrencen i 'Skyd Høsten Bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Sådan gør du

Skyd høsten først:

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 13 afgrøder:

Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, alm. rajgræs og raps.

Mangler høst: Hvidkløver, vinterhvede, vårbyg, triticale, rug, havre, spinat til frø og hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind. 

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr. 

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad WiFi 32GB til værdi 2.280 kr. samt 5 x 1 valgfrit årsabonnoment på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.114 kr. 

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her:

www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019

Emneord

Skyd Høsten 2019

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle