Niels Peter Landmark har ad flere omgange bygget stald med hjælp fra naboerne i Veerst. At hjælpe hinanden bryder fordomme ned og skaber bedre sammenhold, er Landmarks mangeårige erfaring.
Det forlænger byggeprocessen og kræver, at man som bygherre selv har det kølige overblik.
Men så giver det også et fantastisk sammenhold, sjove oplevelser, skaber grobund for nye venskaber og giver gensidig forståelse. Og så bliver det hele en spids billigere.
Sådan lyder flere af mælkeproducent Niels Peter Landmarks erfaringer med det, som man med rette kan kalde fællesbyg eller nabohjælp.
For da Landmark i 2001 byggede sin løsdriftsstald, var det naboerne fra landsbyen, som kørte traktorerne med sand og byggematerialer, og som hjalp med at rejse hallen på 450 kvadratmeter.
Opbakningen gentog sig i 2011, da den gamle bindestald blev moderniseret og indrettet med malkerobot og faciliteter til højdrægtige køer.
»Det var en hektisk dag, for vi skulle nå det hele mellem malketiderne. Men vi nåede det, og vi nåede også at fejre det i det gamle roekammer«, fortæller Niels Peter Landmark med et smil.
For nabohjælp koster. Også mere end forplejning.
Bonde i byen
Til gengæld for naboernes flittige hænder står Niels Peter Landmark altid klar til at hjælpe eller låne maskiner ud, som kan være til enorm hjælp, når en landsbyhave har brug for oprydning.
Niels Peter er også fast hjælp til fester og arrangementer i landsbyen, herunder at trække besætningens ældste ko ned til ko-skidnings-banko til den årlige byfest.
»Vi bor jo klods op ad byen. Nogle vil kalde den hæmsko. Men jeg skal aldrig have mange køer. Jeg vil hellere have en masse gode naboer«, erklærer Niels Peter Landmark.
Kig ind
Stalden fra 2001 er i øvrigt bygget, så køerne og de forbipasserende på Kirkevej har rig mulighed for at se hinanden. Med tre åbne sider er der rig mulighed for at følge med i, hvad køerne og Niels Peter Landmark foretager sig.
Det samme gør sig gældende på økodagen i april, hvor køerne får adgang til græsmarkerne. Naboerne møder talstærkt op og nyder synet af de kåde køer.
»Fællesskab og inddragelse er virkelig god imagepleje«, summerer Niels Peter op.
Faktaboks
Den åbne kostald i Veerst
- Niels Peter Landmark tager altid imod besøgende på bedriften, ligesom forbipasserende på hovedgaden i landsbyen har frit udsyn til køerne i løsdriftsstalden.
- Stalden er åben på tre sider, og fra vejen kan man både se køerne æde, stå i kø til malkerobotten eller lægge sig i dybstrøelsen.
- Niels Peter Landmarks græsarealer ligger også, så man kan se køer, kvier og kalve fra vejen.
