Nabo til landmand: Mine børn skal lære, hvor fødevarerne kommer fra

Familiefar sørger hvert år for, at hans fire børn følger med i landmændenes høstarbejde. Det er vigtigt for ham, at børnene lærer, hvor brød og havregryn kommer fra.

Når de hører lyden af mejetærskere og traktorer, så tøver de ikke med at hoppe på cyklen for at pile efter landbrugsmaskinerne. Jacob Johnsen har fire børn, og han bruger især meget tid langs markerne sammen med de to yngste - en pige på seks år og dreng på ni år.

"Det er vigtigt for mig, at mine børn lærer, hvor fødevarerne kommer fra. Det er vigtigt, at de lærer, hvad det vil sige at være landmand. De skal vide, at fødevarerne ikke bare er noget, vi køber i Netto, men at det kommer fra marken", siger Jacob Johnsen der bor med sin familie lidt nord for Fredericia.

Familiefaren er ikke selv landmand, men arbejder i landbruget for et østrigsk firma, der producerer vandingsmaksiner og udstyr til gylle. Han har ofte børnene med på job, når han besøger landmændene. Børnene interesserer sig for det, og kan godt lide at vide, hvad landbruget går ud på, og det fuldfører familiefarens mission.

"Det handler også om, at de skal have respekt for de producerede fødevarer og lære, at landmanden ikke bare fylder på vejene og lugter af gylle", siger Jacob Johnsen.

Mejetærskerne er de mest spændende

Familiens nabo Niels Ladegaard er landmand og ejer bedriften Thomasminde, der driver 450 hektar planteavl. Lige siden familien blev landmandens naboer for seks år siden, har de haft en fast aftale om, at de hvert år i høsten kommer med ud og køre mejetærsker.

"Det kan de godt være interesseret i lang tid ad gangen. Det er da typisk mig, der må sige, at nu hopper vi af, fordi så skal vi hjem i seng", siger Jacob Johnsen.

Mejetærskerne er noget af det mest interessante for de to børn, fordi den er så kompleks, fortæller deres far. Han gør meget ud af, at de bliver indviet i alle processerne i forbindelse med høsten.

Når de har set en mark blive tærsket, sørger han også for, at de kommer med hjem til laden, hvor de ser kornvognen blive læsset af, hvor han forklarer de næste processer.

"Den yngste har også sagt, at når han bliver større, så vil han gerne have et fritidsjob hos naboen. Min far driver også et landbrug, som vi besøger i weekenderne, og der siger knægten også, at det vil han have, når han bliver voksen - om det holder, ved jeg ikke", siger Jacob Johnsen.

Med de indsendte billeder deltager Jacob jensen i 'Skyd Høsten bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord

Skyd Høsten 2020

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle