Naturnationalparker: Danskerne ønsker mere natur og biodiversitet, men natur bag hegn og udsatte dyr, der ikke må fodres, vækker modvilje.
Betænkelighederne ved de kommende naturnationalparker er ved at melde sig hos danskerne, i alt fald hos nogle af dem, der bliver naboer til de første, og som har fået mere konkret fornemmelse af de forandringer, der følger med.
Det fremgår af de høringsbidrag, som privatpersoner har sendt ind i forbindelse med høringen af et lovudkast, der skal sætte rammerne for de nye naturnationalparker. I svarene er det med få undtagelser bekymring og skepsis, der fylder, efter den indledende, mere generelle opbakning.
"Jeg ønsker, at biodiversiteten øges i Danmark, men ...".
Hegn en torn i øjet
En voldsom torn i øjet på naboerne til de første to parker i hhv. Grib Skov i Nordsjælland og Fussingø ved Randers er bl.a. udsigten til høje hegn omkring de nye naturnationalparker.
De skal sikre at udsatte svenske elge hhv. krondyr ikke løber ud af parken.
Det kræver hegn af hhv. to en halv og to meters højde. Men den højt hegnede natur er for mange et ’dårligt signal’.
Andre er utrygge ved, om de fremover vil kunne færdes trygt med børn og hunde, endsige til hest eller på cykel, på arealer, hvor flokke af heste og kreaturer skal udfolde sig i naturens tjeneste.
Og så er der dem, som frygter for de udsatte dyrs velfærd og forudser, at kolde vintre med fødemangel vil give kummerlige forhold på grund af det fasttømrede princip om ikke at tildele tilskudsfoder.
15.000 debatterer natur
De skeptiske borgere, der har skrevet høringsbidrag til Miljøministeriet, tegner dog kun en lille del af billedet af, hvor danskerne står i debatten om naturnationalparkerne.
På Facebook debatteres natur og biodiversitet indgående, bl.a. i gruppen ’biodiversitet.dk’. Gruppen har mere end 15.000 medlemmer og tæller forskere, fagpersoner, og interesserede i almindelighed. Her udveksles dagligt engagerede synspunkter om rewilding og naturnationalparker, og her er tilhængerne langt i overtal.
Det skal også med, at miljøminister Lea Wermelin (S) har garanteret plads til både friluftsliv og natur i de nye naturnationalparker, ligesom hun har forsikret, at der ikke vil blive gået på kompromis med dyrevelfærden.
Landmænd ser tiden an
Blandt landmænd hælder en del dog til den skeptiske side, vurderer Lars Jonsson, formand for Nordsjællands Landboforening,
"Det, der fylder hos mine medlemmer, er det, man har set på Mols. Vi synes ikke, dyr skal dø af sult i Danmark. Som landmænd, der får kæmpe bøder, når vi ikke gør tingene ordentligt, undrer man sig jo over, at sådan noget kan foregå". En del af hans medlemmer har desuden jord omkring den kommende naturnationalpark i Grib Skov. De er bekymrede for den planlagte hegning, som vil påvirke det hjemmehørende vildts muligheder for at færdes. "Men vi er i alt fald glade for, at der ikke kommer vildsvin", siger Lars Jonsson.
L&F som organisation støtter nationalparkerne og anser hegn for et nødvendigt onde.
Faktaboks
L&Fs ønsker til naturnationalparker (NNP)
- Borgerinddragelse, konsekvensanalyser, bl.a. af naboeffekter ved afbrydelse af dræn og ændret vandløbsføring.
- Mulighed for hold af honningbier. Tage hensyn til nuværende naturplejere. Evt. erstatningsareal.
- Hegning, så udsatte dyr ikke løber ud på veje og marker. Men helst ikke de voldsomme, 2-2,5 m høje hegn, som foreslås i de to første NNP i Grib Skov og Fussingø, hvor der udsættes hhv. elge og krondyr. Ønsker variation i kommende NNP, overvej kvæg, heste og hjemmehørende hjortevildt i andre projekter.
- Dyr må ikke lide, dyreværnsregler skal følges, dyr må ikke dø af sult i NNP. Ens dyreværnsregler inden for og uden for NNP.
