Naturforeninger: Drop landbrug på statens arealer

Natur og biodiversitet, ikke landbrugs- og skovdrift, skal være i fokus på statens arealer. Det mener 13 grønne organisationer, som vil erstatte græssende køer med elge, urokser og vildheste.

Alle statens landbrugsarealer skal omlægges til natur. Statslig, kommerciel skovdrift bør ophøre. I stedet skal der på statens arealer etableres store, selvforvaltende naturområder med elge, urokser, vildheste og ekstensive kvægracer, som passer sig selv med minimal, menneskelig indblanding.

Det bør blive en væsentlig del af Naturstyrelsens fremtidige forvaltning af statslige arealer. Det mener 13 grønne organisationer i Det Grønne Kontaktudvalg. De har sendt et fælles, otte sider langt notat til Naturstyrelsen med en lang række anbefalinger til arealforvaltningen i fremtiden.

Pleje uden EU-støtte

I notatet slår organisationerne til lyd for et grundlæggende paradigmeskifte i Naturstyrelsen, da de mener, at hensynet til økonomisk afkast fylder alt for meget i styrelsen. Den henter da også 37 pct. af sine indtægter fra skovbrug og 31 pct. fra arealforvaltning med bortforpagtninger, EU-tilskud og boligudlejning m.m.

Men det bør være hensynet til naturen, der styrer forvaltningen af statens arealer. Derfor bør det i fremtiden bl.a. skrives ind i forpagtningskontrakter, at der ikke søges grundbetaling til arealer med naturpleje. Der bør også indføres stop for al gødskning - herunder gylle, brakpudsning med maskiner skal ophøre, og jagt skal minimeres og i stedet foregå på de naboarealer, hvor eventuelle vildtskader sker, lyder nogle anbefalinger.

Påvirker landmænd

Hvis organisationernes anbefalinger bliver gennemført, vil det give nye vilkår for landmænd, der driver naturpleje for Naturstyrelsen på ca. 25.000 hektar lysåbne arealer. Det skal der selvølgelig findes løsninger på, mener L&F.

"Men landmænd er forandringsparate, hvis de ikke må søge landbrugsstøtte, vil Naturstyrelsen være nødt til at finde et andet, økonomisk incitament,som kan få dem til at gå ind i naturpleje", siger seniorkonsulent Marie Juul Rohde, L&F. Hun er ikke bange for, at elge og vildheste skal gøre landmændenes drøvtyggere overflødige i naturplejen.

"Der er masser af natur derude, som ikke afgræsses i dag. Vores vurdering er, at der også i fremtiden vil være behov for, at der sker afgræsning med landbrugsdyr".

Marie Juul Rohde betegner udspillet fra de grønne organisationer som ’interessant læsning’, da det for en gangs skyld er statens og ikke landmændenes private jord, der er i spil.

Dog tager L&F afstand fra organisationernes problematisering af ulvesikre hegn, som de mener er generende for ulvenes etablering og færdsel. Deres anbefaling er, at "enten må fåreholdet ændres og tilpasses ulv (vandrehyrder som f. eks. i Tyskland), eller også må får udskiftes med husdyrarter, som ikke umiddelbart er byttedyr for ulv".

L&F betegner det som afgørende, at ulveforvaltningen tager udgangspunkt i, at det fortsat skal være muligt at holde græssende dyr i Danmark. Naturstyrelsen forvalter ca. 110.000 ha skov og 90.000 ha lysåbne arealer.

Faktaboks

De 13 grønne organisationer

  • Danmarks Naturfredningsforening. Dansk Ornitologisk Forening. Dansk Botanisk Forening. 
  • Verdens Skove. Dyrenes Beskyttelse. Dansk Entomologisk Forening. 
  • WWF Verdensnaturfonden. Natur & Ungdom. Dansk Geologisk Forening. Dansk Svampeforening. 
  • Greenpeace. Jydsk Naturhistorisk Forening. Danmarks Sportsfiskerforbund.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle