"Naturnationalparker bliver en stensikker katastrofe uden afklaring af formål"

Der skal flere naturnationalparker til i Danmark, som det fremgår af regeringens forståelsespapir, men debatten om parkerne tyder på, at vi som nation langtfra er klar til at træffe den slags beslutninger. Det mener chefredaktør på LandbrugsAvisen, Christian Friis Hansen.

"Journalistikken er berømt og berygtet for at gøre ting sort-hvide, at forsimple dem, at trække konflikter op. Det er den negative udlægning. Den positive er, at journalistik skærer ind til benet og finder frem til, hvor den egentlige hund er begravet.

Jeg forsøger mig i sagen om vores naturnationalparker med det sidste og erkender, at der på vejen derhen er blevet hugget et par detaljer og klippet nogle mellemregninger.

Men det korte af det lange er, at vi i Danmark ikke er i nærheden af at være klar til at træffe beslutninger om den slags. Det kan man aflæse på debatten. Der er gigantisk forskel på, hvad folk egentlig mener, at en naturnationalpark er, og som følge deraf, hvad den skal bruges til.

På den ene side står de, der vil have naturnationalparker ud fra et biodiversitetssynspunkt. Dyr skal afgræsse og passe parkerne, men dyrene er til for planternes skyld, og er der sne og koldt om vinteren, risikerer de at miste huld, ja endda sulte. Sådan må det bare være, for naturen er ikke altid demokratisk og i hvert fald ikke humanistisk inkluderende.

På den anden side har vi gruppen, der opfatter naturnationalparker som et sted, vi som borgere kan gå hen og få et skud natur i weekenden. Vi kan måske ikke ligefrem klappe dyrene, der trods alt ikke er kæle- eller husdyr, men i hvert fald få et glimt af dem uden at skulle gå mange kilometer fra de dertil indrettede parkeringspladser med sæsonåbnede kiosker.

Disse to segmenter er jo for længst røget i totterne af hinanden - ikke mindst da det i vinter viste sig, at naturplejende kreaturer i Mols Bjerge sultede på grund af en hård vinter, hvorfor der efterfølgende blev rejst sigtelse mod Naturstyrelsen for overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

Se, hvis nu en ræv går rundt og sulter og ser lidt skrantende ud, bliver ingen jo meldt for brud på dyrevelfærdsloven af den grund. Den er fri. Det samme gælder et stykke vildt eller en hare. Vi kan godt synes, at det er synd, hvis vi ellers ser sådan et dyr, men helt grundlæggende accepterer vi, at det er præmissen for at være et vildt dyr. En klar undtagelse fra denne hovedregel er hylende sælunger på Fanø, men de ser også så søde ud.

Men kan man tale om vilde præmisser - selv i en naturnationalpark med store vidder og intet loft - når der nu for enden trods alt er en indhegning?

Det kan man selvfølgelig ikke, for den, der sætter hegnet op, bærer ansvaret for, at det, man hegner inde, har det godt. Så simpelt er det.

Men den erkendelse er ikke alle nået til - måske for den sags skyld enige i - men det er stensikkert, at historien fra i vinter med Naturstyrelsen og de ophidsede dyrevenner vil gentage sig, hvis vi ikke knivskarpt får afklaret, hvad vi vil med naturnationalparker. Hvad skal de egentlig til for?

Det skal vi have en samtale om".

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle