Naturorganisation roser 'en af de grønneste finanslove nogensinde'

Den nye finanslov får stor ros fra Danmarks Naturfredningsforening, som jubler over to milliarder til udtagning af landbrugsjord, mere vild natur og en styrket klimaindsats.

Men efter måneders forhandlinger er der nu rettet op på balancen i årets finanslov, mener præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

Foreningen var ellers meget kritisk over for regeringens finanslovsudspil, som var blottet for initiativer på naturområdet, og som kun i mindre grad havde prioriteret klimaet.

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

"Jeg må sige, at jeg er meget glad for den finanslovsaftale, der netop er indgået. Den indeholder så mange af de vigtige initiativer, vi som forening har kæmpet for i årevis. Jeg er særligt glad for, at vi nu endelig kommer i gang med at udtage landsbrugsjord, så vi kan give mere plads til vores trængte natur. Jeg glæder mig også over at der er sat penge af til mere urørt skov, og over at klimaambitionerne i aftalen er øget markant", siger præsidenten.

To milliarder til udtagning af lavbundsjord

Tilbage i februar kom Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer med et stort fælles udspil, som netop havde udtagning af landbrugsjord gennem multifunktionel jordfordeling som omdrejningspunkt. Det forslag blev forleden støttet af klimarådet.

Og her har regeringen og støttepartierne valgt at afsætte 200 millioner om året de næste 10 år til en grøn fond med dette fokus.

"Hovedproblemet for vores natur er, at den mangler plads. Derfor er det så vigtigt, at vi nu kommer i gang med at udtage landbrugsjord og give det tilbage til naturen. Det forslag har jo nydt meget bred politisk opbakning, så jeg er rigtig glad for, at vi nu kommer i gang", siger præsidenten og fortsætter:

"200 millioner om året er en god start - men hvis potentialet ved jordudtagning skal forløses, kræver det en større volume", siger hun og

Hun glæder sig over, at regeringen og støttepartierne også ser udtagning af landbrugsjord som et vigtigt virkemiddel til de kommende forhandlinger om en klimahandlingsplan.

Klimahandlingsplan og biodiversitetspakke skal bygge oven på finansloven

Ud over udtagning af landbrugsjord har regeringen og støttepartierne afsat 80 millioner over de næste fire år til mere urørt skov. Der er blevet oprettet en grøn fremtidsfond på 25 mia. til investeringer i den grønne omstilling. Klimarådet er blevet styrket, og der er afsat 100 millioner til en klima- og skovfond ligesom afgiftstigningen på elbilerne er annulleret.

"Det nye flertal sidder på et historisk grønt mandat. Derfor er de grønne forventninger naturligvis ekstra store. Jeg synes, at de er kommet rigtig godt fra start med en af de grønneste finanslove nogensinde. Men hvis naturens krise og klimaudfordringen skal løses, kræver det langt mere, og jeg har meget store forhåbninger til det kommende år, hvor der både skal forhandles en klimahandlingsplan og en redningsplan for naturen", slutter præsidenten.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle