Tænk i selvforsyning og gør brug af elektroniske hjælpemidler. Ifølge Per Spleth er vejning af slagtekalve en vigtig procedure - også ved naturpleje
Søren Christensen, Skjern, fortalte på Kvægkongressen mandag eftermiddag passioneret om sin kødkvægsbesætning på 110 Limousinekøer plus opdræt, som bl.a. afgræsser Skjern Enge.
Den vestjyske kødkvægsproducent har grebet erhvervet lidt anderledes an, idet han bl.a. vælger at stude tyrekalvene, selvom racen regnes for en ekstensiv race. Dyrene fodres hø i vinterhalvåret, og som et nyt eksperiment har Søren valgt også at strø med hø.
"Vi bruger kun det dårligste hø som strømateriale, men når vi har 200 ha naturpleje på kontrakt og 30 ha afgræsning, så har vi arealer nok," lød årsagen til det anderledes valg. Der indkøbes intet foder til bedriften, og vinterfodringen består af hø og helsæd.
Søren Christensens driftsform er præget af datorer og paragraffer, og han havde et klart ønske til politikerne.
"Vi skal have skærpet definitionen af 50 procent kulturgræsser. Det fungerer ikke idag, og vi bliver faktisk straffet for at pleje naturen," lød det fra Søren Christensen.
Kalveboks kan hjælpe med vægten
Heidi Buur Holbeck og Per Spleth, begge Videnscenter for Landbrug, gav eksempler på naturpleje i praksis. Eksempler som er omtalt i pjecen "Naturpleje som driftsgren".
For Per Spleth, som til daglig er Teamleder for Kødproduktion, kunne en investering i den intelligente kalveboks, sagtens kombineres med naturpleje.
"Konsekvenserne af ikke at kende vægten på slagtedyrene er større end I egentlig går og tror," sagde Per Spleth mandag eftermiddag.
Han forklarede principperne i den intelligente kalveboks, som både kan veje og sortere dyr. Kalveboksen har været til afprøvning tre steder i 2010, og på Tjele Gods høstede man gode erfaringer med boksen.
"Det er interessant, at man kan sortere dyrene ud fra de elektroniske øremærker. Man kan f.eks. indrette to kalveskjul i forbindelse med boksen, så man kan tildele forskelligt tilskudsfoder," sagde Per Spleth.
