Brug landbrugets dyr i naturnationalparkerne. De tamme husdyr kan udrette det samme for naturen som vildheste, bisoner og elge. Det mener dyrlæge og naturplejer Nina Svanborg.
Hvor vild skal naturen være i de nye naturnationalparker for, at det er ’godt nok’? Er elge, bisoner og vildheste uundværlige, hvis øko-systemerne og biodiversiteten skal blomstre?
Nina Svanborg, naturplejer og dyrlæge fra Bøvlingbjerg i Vestjylland, mener nej.
Hun går ind for ’rewilding light’ med grænser for vildskaben. Som professionel naturplejer mener hun, at det er oplagt at sætte f.eks. islandske heste og hårdføre kvægracer ud for at helårsgræsse de store, hegnede naturarealer på mindst 1.000 ha, som der er lagt op til i naturnationalparkerne.
Sammen med de vilde krondyr vil de kunne gøre det lige så godt for naturen og biodiversiteten som de helt store planteædere bisoner og elge, mener hun.
"De skal lige finde ud af, hvad det er, de kan æde. Men så kan de sagtens gå ude om vinteren".
Kan flyttes
Fordelene ved at bruge landbrugsdyr er mange, mener Nina Svanborg.
Bruger man kreaturer og heste, behøver man ikke hegne naturnationalparkerne ind med høje vildthegn, og man vil lettere kunne flytte dyr, som har været håndteret før.
Det kan f.eks blive nødvendigt, når udvalget af føde bliver for magert, fordi dyrene er blevet flere, og fordi naturens fødeudvalg varierer meget fra år til år og fra sommer til vinter.
Nina Svanborg mener ikke, som de mest stålsatte rewildere, at man skal lade naturen gå sin gang og overlade dyr i naturnationalparker til en ’naturlig sultedød’, så deres ådsler kan blive spisekammer for insekter, rovdyr og mikroorganismer. »Det tror jeg simpelthen ikke vil være spiseligt for danskerne«.
Manglen på ådsler i naturen er dog reel, men det problem kan løses ved, at der udlægges slagteriaffald, eller ved at lade de dyr ligge, som lejlighedvis vil blive skudt for at regulere bestanden, mener hun.
Overskud af kalve
Et ekstra argument for at bruge landbrugets husdyr er ifølge Nina Svanborg landbrugets overskudsproduktion af kalve, som i dag eksporteres.
Nogle af dem vil som stude kunne bruges i naturnationalparkerne. Så vil de ganske vist ikke reproducere sig, men det ser hun som en fordel: Så er der ingen kalve, som kan blive taget af ulven.
Nina Svanborg har fulgt rewilding-debatten længe nok til at vide, at tonen er hård og kontant.
"Nu får jeg nok øretæver".
"Hun har helt ret"
Henrik Bertelsen, naturinteresseret næstformand i Familielandbruget, driver naturpleje med stude. Han er på Nina Svanborgs hold og mener, at køer og stude i princippet kan det samme som urokser.
"Hvis formålet er en god natur, er det absolut billigste og nemmeste at lukke en flok stude derud. De får ingen kalve, der sidder fast, og kan gå og hygge sig sammen med nogle heste og krondyr i mange år. Glem elge og bisoner, så slipper vi for to en halv meter høje hegn. Vi har dyrene, det er bare at gå i gang".
Faktaboks
15 naturnationalparker i vente
- To naturnationalparker på i alt 1.900 ha vil i løbet af et par år blive etableret ved Fussingø ved Randers (800 ha) og i Gribskov i Nordsjælland (1.100 ha).
- Det aftalte regeringen med Rad., SF, EL og Alt i juni 2020.
- Grundlaget for yderligere 13 naturnationalparker blev lagt i en natur- og biodiversitetspakke 4. december, hvor der er afsat 888 mio. kr. til natur og biodiversitet. Samme partier står bag.
