Naturplejer: Dyre gebyrer for markslagtninger går i mod ønsket om mere dyrevelfærd

Nye forhøjede gebyrer betyder, at det kommer til at koste naturplejer Ole Andreasen på bundlinjen, at hans dyr slagtes hjemme på bedriften. Men det kan også komme til koste for dyrevelfærden og biodiversiteten.

Det kommer til at ramme naturplejer Ole Andreasen direkte på bundlinjen, at Fødevarestyrelsen har besluttet, at det fremover er deres dyrlæger, der skal stå for de såkaldte AM-kontroller ved gårdslagtninger.

Fødevarestyrelsens dyrlæger er nemlig markant dyrere at få ud til en kontrol i forbindelse med en slagtning, end landmænd og naturplejernes egne praktiserende dyrlæger.

Dermed hæver Fødevarestyrelsen indirekte gebyret ved både gårdslagtning, nødslagtning af syge eller sårede dyr og ved slagtninger af vilde dyr.

"Vi har ikke regnet på det endnu, men sidste år havde vi udgifter til kontroller ved aflivning på omkring 30.000. Et slag på tasken er, at det formentlig bliver fordoblet nu", siger Ole Andreasen, der feder stude og kvier på et naturpleje-areal ved Nationalpark Vadehavet, som han afliver og afbløder på egen bedrift, før de køres til slagteriet.  

Han leverer omkring 120 dyr til slagteriet om året, og har cirka 300 dyr på arealerne ved Billum i Vestjylland.

Koster på dyrevelfærden

Kødet fra Ole Andreasens dyr afsættes til restauranter og kantiner i København, der netop er interesserede i kødet, fordi dyrene er aflivet hjemme på bedriften. Dels fordi dyrene undgår stress, der kan gøre kødet sejt, men også fordi de køber ind på præmissen om, at det er god dyrevelfærd.

"Det er ikke kun et salgstrick at skyde dyrene hjemme for at få noget bedre kød. Det virker, og det fremmer dyrenes velfærd. Den sidste tur levende til slagteriet er ikke til fordel for nogen", siger Ole Andreasen, der ikke vil stoppe med at have naturplejedyr, men frygter, at deres kød kan blive for dyrt med de forhøjede takster. 

Han bakkes op af Cecilia Christensen Karstrup, dyrlæge og PhD hos Dyrenes Beskyttelse.

"Vores frygt er, at der vil være en del landmænd, der rent praktisk vælger de her løsninger fra, fordi deres fortjeneste bliver proportionelt for lille", siger Cecilia Christensen Karstrup og forklarer:
 
"Der er flere lag i det her alt efter hvilken dyre-gruppe vi snakker om. Men dem der vælger gårdslagtning til, fordi de mener, deres dyr ikke skal køres til nærmeste slagteri, de kan reelt nu alligevel vælge at køre dyrene levende til slagteriet for at slippe for det her gebyr. Men det forringer dyrevelfærden", siger hun.

Direkte i modstrid

De nye forhøjede gebyrer gælder både for kontroller ved gårdslagtninger, nødslagtninger af syge eller sårede dyr og slagtning af vilde dyr, der ikke kan transporteres til slagteri.

For de vilde dyr må ejeren formentlige sluge den forhøjede udgift, eller helt vælge at stoppe med at være naturplejer. Derer dog også en anden faktor: Kødet, der går til spilde.

"De nødstedte dyr, der ligger på marken med et brækket ben, som reelt godt kan nødslagtes, men hvor landmanden måske vælger at aflive dyret og sende det til destruktion for at undgå gebyret ved en slagtning. Her går et helt dyr til spilde, fordi det destrueres, når det kunne have gået til konsum", siger Cecilia Christensen Karstrup fra Dyrenes beskyttelse.

"Og så er det også hele spørgsmålet om biodiversitet. Hvis vi ikke benytter de her arealer ved Vadehavet, så gror de hurtigt til, og det ønsker man ikke, for de truede dyrearter og planter, der holder til her, de er afhængig af at områderne holdes som tæt, lav bevoksning - og det skal helst gøres ved afgræsning. Så det handler både om dyrevelfærd og biodiversitet", siger Ole Andreasen.

"Hvis politikerne og myndighederne rent faktisk gerne vil noget med biodiversitet og dyrevelfærd, så synes jeg det er dumt at sætte omkostningen vi har til staten op", siger han.

Tvivler på forbrugeren vil betale

Hos Ole Andreasen kommer han i første omgang til selv at sluge meromkostningen. Han tvivler nemlig på, at han kan lægge det ekstra gebyr oven i prisen på kødet.

"Forbrugerne vil gerne give mere for god dyrevelfærd og godt kød, men der er en grænse. Der er allerede en meromkostning ved at slagte på den her måde, og man kan frygte at forbrugerne synes, det bliver for dyrt", siger Ole Andreasen.

"Hvis vi ikke på et tidspunkt kan få den her udgift lusket over på forbrugeren, så skal vi måske til at overveje at finde en mere konventionel måde at slagte på".

Samme oplevelse har dyrlæge Cecilia Christensen Karstrup fra Dyrenes beskyttelse.

"Når vi snakker med vores producenter, så peger de allerede på, at udgifterne til dyrlægekontrollen ved hjemmeslagtninger er høj. Derfor betyder de nye takster, at deres varer bliver enormt dyre i forhold til den salgspris de kan få", forklarer hun.

Faktaboks

Nye forhøjede gebyrer

  • Fra årsskiftet bliver det markant dyrere for landmænd at få slagtet får, svin, kvæg eller andre dyr på egen gård fremfor på et slagteri.
  • Fødevarestyrelsen indfører ifølge en bekendtgørelse nemlig nye takster ved gårdslagtninger, nødslagtninger og slagtning af vilde dyr.
  • De nye gebyrer lyder mellem 871 kr. til 1.741 pr. påbegyndt time, og ifølge bekendtgørelsen skal der betales for mindst to timer ved et påbegyndt kontrolbesøg.
  • Ved slagtninger på små gårdslagteier gælder gebyrerne for slagterier, der slagter mindre end 35.000 dyreenheder på ét år.
  • Tidligere har det været muligt at hyre egen praktiserende dyrlæge til at stå for de såkaldte AM-kontroller, der derfor har sat en lokal pris. Nu er det Fødevarestyrelsens dyrlæger, der skal forestå kontrollen, hvorfor gebyret er blevet ensrettet og en del højere for mange.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle