Naturplejer har fået sat GPS-halsbånd på sine køer: Jeg kan spare tid på tilsyn

Et GPS-halsbånd skal gøre det nemmere for naturplejer Andreas Lomborg at finde sine kreaturer på de mange hundrede hektar, de græsser. Samtidig kan det være med til at ændre fremtidens udbetaling af tilskud.

Seks kvier, tilsvarende antal GPS-halvbånd og en kort "operation" i en fangeboks.

Tirsdag blev seks af naturplejer Andreas Lomborgs kvier udstyret med et GPS-halsbånd, så man kan følge deres færden på mark og overdrev i Himmerland.

"Jeg fangede dem ind i formiddags, de fik halsbåndet på, og nu er de sat tilbage på marken", fortæller Andreas Lomborg.

Han er en ud af tre naturplejere i Nordjylland, der har sagt ja til at være med i et nyt forsøg fra Landbrugsstyrelsen, hvor GPS-dataen sendes til Landbrugsstyrelsen, der sammen med naturplejerne kan følge med i, hvor de ti køer græsser og hvornår. 

Noget der i første omgang kommer Andreas Lomborg til gavn. Med 200 kreaturer inklusiv kalve, ungdyr og køer, der er med til at pleje 600 hektar, kan det være tidskrævende at finde dyrene, når han skal ud at kigge til dem.

"Det, at komme ud og se til dyrene og finde dem, er noget af det mest tidskrævende ved at arbejde som naturplejer. Jeg har prøvet at alliere mig med en nabo, der kan hjælpe med at holde øje, men det tager meget tid", siger Andreas Lomborg.

"Den her GPS-styring kan måske afhjælpe det lidt. Vi skal selvfølgelig stadig ud og kigge til dyrene, men så kan jeg se, hvor de er og hvordan de bevæger sig rundt og skal ikke lede efter dem", siger en glad naturplejer, der får data'en fra halsbåndene direkte ind på sin telefon, og derfor håber at kunne spare lidt tid.

Ud over kreaturerne har Andres Lomborg også 1150 moderfår og fravænner årligt omkring 1500 lam. Det mest kød sælges i egen gårdbutik. 

GODE PERSPEKTIVER I PROJEKTET

Projektet er et samarbejde mellem Landbrugsstyrelsen, Aalborg kommune og Naturstyrelsen via det EU-finansierede projekt LIFE IP Natureman.

Ud over at kunne lette tilsynet med dyrene er der også længere pespektiver i forsøget.

Formålet med testen er også at prøve at finde en kontrolmetode, hvor naturplejedyrene kan græsse arealet på det tidspunkt, hvor det passer bedst til naturen. Det kan også gøre det lettere for landmanden at holde styr på, hvor dyrene er. Og på længere sigt måske blive en ny afregningsmodel for tilskud for naturpleje.

"Perspektiverne tæller også, som jeg forstår det, at man på sigt kan lave effektbaseret udbetaling af tilskud, hvor man i stedet for blot at få støtte pr. dyr og hektar kan få støtte for, hvor godt man passer på naturen. Det er i hvert fald noget af det, jeg håber på, for naturens skyld", siger Andreas Lomborg og fortsætter:

"Lige nu afgræsset jeg 18 hektar med 18 kreaturer, og går de der bare de tre måneder hen over sommeren, så får jeg mine penge. Men måske naturen har brug for færre dyr, eller et mere varieret antal dyr over året, eller slet ingen dyr. Om ikke andet, bliver jeg klogere på mine dyr, og hvordan de bevæger sig".

"Jeg synes, jeg er dygtig ti lat udføre mit arbejde, og jeg kan måske tjene lidt flere penge på færre dyr, hvis støtten bliver effektbaseret. Det bliver spændende at se, hvad det mudner ud i, først og fremmest er jeg med, fordi jeg synes det lød spædnende", forklarer Andreas Lomborg.

Efter et halvt til et helt år vil Landbrugsstyrelsen bruge projektets resultater til at se på, om der er grundlag for at arbejde videre med at bruge GPS-data til at kontrollere græsning på arealer med tilsagn om for eksempel pleje af græs og naturarealer.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle