Nyt om navne

Untitled image

Nyt job

Anette Østergaard

LandboNord

LandboNord styrker nu kvægrådgivningen med ansættelsen af kvægrådgiver Anette Østergaard.
Anette Østergaard er uddannet agronom i 1996, hvorefter hun begyndte sin karriere i Vendsyssel og Han Herred Kvægrådgivning, som i dag er LandboNord. Efterfølgende har hun arbejdet som rådgiver hos mælkeproducenter i Thy/Mors-området. Fokus har blandt andet været på produktion af grovfoder af en god kvalitet, som er grundlaget for en høj ydelse og en god sundhed. Her er Anette som rådgiver god til at sætte mål for produktionen, lave en plan for at nå dem, og ikke mindst at følge op, så planen holdes og virker efter hensigten.