Nyt om navne

Untitled image

40 års jubilæum

Berit Strøm Kristoffersen

Agri Nord

Onsdag 1. juli fejrer Berit Strøm Kristoffersen sit 40-års jubilæum i Agri Nord. Hun sidder til dagligt på kontoret i Hobro, hvor hun er teamleder for regnskabsassistenterne og laver regnskabsarbejde.

Berit Strøm Kristoffersen startede som elev i Agri Nord tilbage i 1980 og var regnskabsassistent frem til år 2012. Her tog hun springet til at blive teamleder for regnskabsassistenterne i Hobro, hvilket hun har været lige siden.

Berit Strøm Kristoffersen bor i Hørby ved Hobro sammen med sin mand. Parret har tre voksne børn og tilbringer meget fritid sammen med både børn, svigerbørn og børnebørn.

Jubilæet fejres internt med kollegaer og familie.